Hit med bolden

5
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Det er med at have udstyret i orden.

AALBORG:- Så er der æbler. Halløj - ÆBLER. Leder af DGI’s fodboldskole på Aalborg KFUM’s baner i Hasseris, Ib Andersen, må råbe højt et stykke tid, før de mange grupper af børn slipper fodboldspillet og stiller sig i kø for et æble. - Når nu I har spist æblerne, skal de ikke ligge herinde på banerne. Smid dem ud i træerne eller i en skraldespand, tilføjer Ib Andersen - klog af skade. - Ellers kan jeg gå her og samle æbleskrog op i massevis bagefter. For tre år siden fik Aalborg KFUM Fodbold sit eget klubhus lige overfor KFUM Hallen. Et lyst og venligt byggeri med parketgulv, elegante møbler i det lille cafeteria, to pc’ere, stort fjernsyn, og en projektor, der lige nu står klar til at vise elementære drible-øvelser - skulle regnen blive for voldsom for fodboldskolens yngste deltagere. Klubhuset banede vejen for, at klubben sidste år kunne holde fodboldskole for første gang. Omkring 100 deltog, og i år er 135 børn med på banerne. - Der har været en kolossal efterspørgsel i år, siger Ib Andersen, og gætter på, at mange tilflyttede børnefamilier er forklaringen. - Der er meget nybyggeri ud over Hasseris Enge og Sorthøj. Og på Magnoliavej har der været en stor udskiftning til yngre familier. Aalborg KFUM Fodbold er da også en klub i vækst med cirka 400 børn blandt sine medlemmer - deraf 350 under 14 år. Allerede her i det nye klubhus’ tredje sæson er omklædningsrummene blevet for små, og den lille, gamle pavillon tæt ved skal nu renoveres i stedet for at blive revet ned, så klubben kan få mere plads. Især andelen af piger er steget - ikke mindst for de yngre årgange. Omkring 70 piger fordeler sig på diverse årgange, og samme billede gør sig gældende på fodboldskolen, der er delt op i en mini og maxi fodboldskole. Førstnævnte er for de 5-8 årige, og her er halvdelen piger. - Det er dejligt at se, synes Ib Andersen, der håber, at fodboldskolen også i år vil kaste nye medlemmer af sig. Sidste år gav det klubben 8-9 nye medlemmer.