Hospitaler

Hit med pengene

Fem høns er blevet til én fjer. Det er tankevækkende, at de to mest magtfulde politikere i 2009, statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og Pia Kjærsgaard (DF), partileder Dansk Folkeparti, sammen med DRVs leder Margrethe Vestager er hovedtalere på DRVs Nyborg Strand Stævne.

I den forbindelse vil jeg som næstformand i Region Nordjylland og i forlængelse af statsministerens besøg forrige år på Aalborg Sygehus, hvor du fik fremvist det nyopførte medicinerhus, som har været rollemodel for danske regioner, med hensyn til effektivisering, meget mindre sygdom hos medarbejdere og en rentabilitet, som i løbet af 10 år har indtjent udgifter ved opførelse. På det tidspunkt forventer vi og være færdig med opførelse af et helt nyt sygehus på Postgården Øst for Aalborg Universitet. Om- og tilbygning på Sygehus Syd vil tage 22 år. Medicinerhuset havde to sengs stuer og jeg husker tydelig, at statsministeren udbrød, da han så det: "Er der ikke enestuer?". Derfor tillader jeg mig at spørge statsministeren: Hvornår får vi pengene til verdens bedste sundhedssystem? I valgkampen i november 2007 lovede statsministeren 80 mia. kr. til udbygning af det danske sygehusvæsen i verdensklasse. Det Radikale Venstre syntes og synes stadig at det er en glimrende idé. Regeringen har indtil nu stillet 25 mia. kr. i udsigt. Foreløbig har regeringens Erik Juhl udvalg om sundhed foreslået en fordeling af de første 15. mia. kr. Der er stadig langt op til de lovede 80 mia. kr. Dertil kommer, at udvalget på det groveste tilsidesætter de demokratiske beslutninger, som de fem regions efter lange og vanskelige politiske overvejelser er nået frem til. Flere regionsråd har ønsket at bygge nye hospitaler. Det giver den bedste logistik, bedste behandlingsfaciliteter og mulighed for at få et meget lavt energiforbrug. Alligevel underkender udvalget regionsmedlemmernes beslutninger. Alle regionsråd har ønsket en byggestandard, som er fremtidssikret. Udvalget har i en håndevending skåret standarden ned på et minimum. Det Radikale Venstre spørger derfor statsministeren: * Hvornår kommer pengene til at realisere den gode målsætning om et dansk sundhedsvæsen i verdensklasse? * Vil regeringen respektere de legitime demokratiske beslutninger, som de 5 regionsråd har truffet - endda i fuld overensstemmelse med regeringens egen målsætning.