Hittede med Medina: Verdenskendt dj gifter sig

Deadmau5, der er kendt for at optræde med en lysende musemaske, er blevet smedet sammen med sin kæreste.

US-ENTERTAINMENT-CANADA-MUSIC-DEADMAU5-BIEBER-PEOPLE-FILES, Justin Bieber Foto: Scanpix/Shaun Tandon
13. august 2017 12:35

Normalt optræder dj'en Deadmau5, der bærer det borgerlige navn Joel Thomas Zimmerman, med en kæmpe, lysende musemaske. Men lørdag blottede han sig helt.

Den 36-årige verdenskendte dj skiftede nemlig de elektroniske toner ud med bryllupsklokker, da han giftede sig med sin kæreste, Kelly "Grill" Fedoni.

Det annoncerer den nygifte gom på sin Instagram-profil, som har over 2,3 millioner følgere.

Her har Ghosts 'n' Stuff-stjernen delt et billede, hvor han står sammen med sin brud.

- Hr. og fru Grill, skriver hitmageren til billedet.

Inden parret sagde ja til hinanden, delte Deadmau5 et billede af sine fire forlovere.

- Alle forloverne. Stilhed før stormen, skrev den kendte canadier.

Dj'en delte også et billede af sin kæreste, der blev gjort klar til den store dag.

- Her er det sidste billede af en ugift Grill.

Deadmau5, der tidligere har været forlovet med den berømte tatovør og tv-personlighed Kat Von D, har optrådt flere gange i Danmark.

Dj'en spillede blandt andet på Roskilde Festivals Orange Scene i 2011.

Her overraskede den danske sangerinde Medina publikum med en gæsteoptræden. Deadmau5 har nemlig lavet et remix af sangerindens hit "You and I".

Se billederne her:

https://www.instagram.com/p/BXtg50IF8WI/?taken-by=deadmau5

https://www.instagram.com/p/BXs7JMZF8HU/?taken-by=deadmau5

https://www.instagram.com/p/BXspR_5lfIR/?taken-by=deadmau5

/ritzau/FOKUS

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...