Journalistik

Hitzb-ut-Tahrir ville sortere i jorunalister

Hitzb ut-Tahrir nægtede at lukke BT ind til deres politiske årsmøde – så fik det øvrige pressekorps nok

KØBENHAVN:Den yderligtgående islamiske organisation Hitzb ut-Tahrir, gik over stregen, da ledelsen i går til det politiske årsmøde afviste BT i hovedddøren. Resultatet blev, at alle journalister boykottede mødet og udvandrede i samlet flok. Dermed endte partiets første såkaldt politiske årsmøde med en ophedet kontrovers mellem partiets ledelse og de cirka 20 journalister, der skulle dække begivenheden, fordi Hitzb ut-Tahrir nægtede de to BT-folk adgang til Nørrebrohallen, hvor mødet blev afholdt. Partiets eget vagtkorps havde nok at gøre. Der var masser af regler, der skulle håndhæves – tasker, der skulle endevendes og gennemsøges, id-kort skulle efterses og kameravinkler, skulle tjekkes – var der nu noget på kornet, som ikke måtte være der? En provokation af pressefriheden i Danmark mente mange af de journalister, der var mødt op. I forvejen havde foreningen, der nu kalder sig et politisk parti, opsat en række betingelser for, hvordan journalister og fotografer skulle gebærde sig, for at "sikre at der blev rapporteret objektiv – hverken fjensk eller lovprisende". Det betød blandt andet, at journalisterne sad i en indhegning inde midt i salen – uden mulighed for at blande sig med publikum, der måtte ikke tages billeder i salen – kun af podiet, hvor partiledelsen var placeret, og tasker og jakker blev gennemsøgt. "Dumt i går" Det er ledelsen i Hitzb ut-Tahrir, der allerede i maj, besluttede, at BT ikke fremover skulle have adgang til deres møder. Tilsyneladende fordi avisens artikler ikke falder i partiets smag. Men til trods for, at BT tilsyneladende aldrig har været velkommen til mødet i Nørrebrohallen, modtog bladets chefredaktør, Arne Ullum, alligevel lørdag en officiel indbydelse til mødet. Kort tid efter at pressen i bogstaveligste forstand udvandrede til parkeringspladsen udenfor hallen, sendte partiets top en talsmand ud med en meddelelse til pressen: - Det er meget dumt, at I er gået ud fra mødet. BT bliver ved med at fordreje tingene, derfor må de ikke deltage. BT afviser, at gå med til de pligter og aftaler, som vi har sat ved mødet. Vi mener ikke, det er umulige betingelser, sagde talsmanden, Adel Hakim. I følge talsmanden for det islamiske parti er der tale om, at BT tidligere har skrevet nogle artikler, som ledelsen i Hitzb ut-Tahrir ikke mener har været objektive. En holdning, der faktisk kan undre i og med, at avisen netop dagen forinden havde et forsvar for partiet i en leder, hvor den politiske redaktør Erik Meier Carlsen netop forsvarede, at Hitzb-ut-Tahrir holdt deres politiske møde i Nørrebrohallen, som er Køebenhavns kommunes lokaler – noget som mange politikere, ellers har ment var forkert. Til spørgsmålet om hvad BT konkret har gjort, svarede talsmanden kort, inden han igen forsvandt: - Vi mener bare, der er forskel på BT og de andre aviser.