Trafikpolitik

Hjælp de fartgale

Da man for få år siden bevilgede et trecifret millionbeløb til forbedring af visse motorvejsstrækninger for at kunne sætte hastighedsgrænsen op til 130 km/t., var vi mange, der undrede os, for kun udrykningskøretøjer har reelt brug for at køre så hurtigt, og da naturlovene ikke så let kan sættes ud af kraft, måtte konsekvensen blive: Alvorligere ulykker, øget bremselængde, større brændstofforbrug og slitage og mere støj, blot for at nævne nogle af generne.

Hvordan kunne Trafikministeriet få fremtryllet så mange penge, når de forsømte jernbaner skreg efter midler til blot den nødtørftigste vedligeholdelse? De fartglade gik igen af med sejren, og en af begrundelserne for beslutningen var, at kunne man ikke få bilisterne til at rette sig efter loven, måtte loven rette sig efter bilisterne – I sandhed en noget betændt argumentation, hvis den bredte sig til andre sider af samfundslivet! Både Brian og direktør Dickbeutel fik deres ”racerbane”, men var de så tilfredse? For få år siden lavede man i Tyskland en række undersøgelser af fartglade mænd, og psykologer blev sat til at finde ud, hvad der lå bag den til tider næsten sygelige fartglæde. Forskerne fandt ud af, at mange af de fartglade mænd led af alvorlige potensproblemer, og det blev der så afreageret for bag bilrattet. Hvis det forholder sig på samme måde herhjemme, må vi nok se i øjnene, at hvis Lillemors ynder og forførende kunster ikke afstedkommer den nødvendige elevation af mandens stolthed, så får gaspedalen efterfølgende et ekstra tryk, for mænd vil jo gerne føle, at de har magt over tingene, og hvis de øvrige bilister ” lunter ” af sted med 130, er de afreagerende naturligvis nødsaget til at overhale med langt højere hastighed, end tilfældet var, da vi havde de gamle fartgrænser. For Brian er det virkelig et problem, for han kører i en gammel Golf, der oser af tysk kvalitet og slidte stempelringe. Hans dæk er slidt ned efter mange gange hjulspin henne foran grillen, og rør og kabler bliver tit rystet løse, når musikanlæggets damphammer går i gang. Men Brian er nok ikke så farlig for andre end sig selv. Han har ikke så meget at afreagere for og ikke så meget at afreagere med. Det er værre med direktør Dickbeutel, når han afreagerer for de hjemlige problemer ved at slippe Audiens 200 hk løs og bliver et farligt naboskab for skikkelige bilister, for hvem bilen bare er et transportmiddel. Han har også det problem, at føreren i den typiske direktørbil ofte sidder ret lavt, og så kan det jo blive vanskeligt at få et ordentligt udsyn, hvis man jævnligt kører med hovedet under armen. Det siges, at et ikke så helt ringe antal amerikanske mænd dulmer deres frustrationer ved at klappe det iskolde metal på den pistol, mange af dem opfatter som ethvert ordentligt mandfolks uundværlige redskab til at føle, at han har magt over tingene. Det går jo ikke i Danmark, så her må manden ty til gaspedalen, og hvad kan vi så gøre ved det? Måske kunne vi lave en landsindsamling til opstilling af mange flere fotostandere, men allervigtigst er det nok at opfordre de fartglades koner til at gøre en ekstra indsats for at hjælpe deres stakkels mænd til at afreagere inden for hjemmets fire vægge og derved gøre de danske veje mere sikre. I har et tungt ansvar på jeres skuldre – eller hvor det nu er. Held og lykke!