Hjælp de ledige

ARBEJDSPLADS/STØTTE:Dette skal handle om de arbejdsledige, som vi i den grad har svigtet alt for længe. Her er en opgave for os alle, men hvad kan vi gøre? Vi ved, at alle arbejdsledige stort set ønsker at have et job, når bare det er noget, de kan klare. Vi ved også, at der er nogle, der går med kvalifikationer, som burde udnyttes, til glæde for landet og for dem selv. Når man først har været arbejdsledig i et stykke tid, er det svært at blive ved med at søge job. Det er nedbrydende at blive ved med at søge det ene job efter det andet, oven i købet uden, at de har haft en chance for at forklare, hvad de kan, udover det der bør stå i en ansøgning. Jeg har et forslag. Alle ledige er berettiget til kontanthjælp eller anden form for betaling til livets ophold. Vi kan heller ikke være andet bekendt her i Danmark). Mit forslag går ud på, at en person med disse penge i ryggen må søge ind på en arbejdsplads, der kunne være interessant for ham eller hende at tilbyde et halvt års arbejde gratis for firmaet, en forretning, en klinik, eller hvad som helst, der godt kunne få brug for en ekstra hånd. selvom de ikke synes, at der er råd til at ansætte en ekstra person. Hvis de arbejdsledige kunne træde ind på en arbejdsplads, uden at få anden løn end den de får via kontanthjælpen, så de kan få mulighed for at vise deres evne til at arbejde. Denne chance for igen at komme ind i et arbejde på en lempelig måde, i et halvt år vil uvægerligt få flere i gang. Derefter må de få en samtale med ledelsen, om de evt. kan få lov at fortsætte, nu med reel løn fra arbejdsstedet. Dette koster ikke staten noget, udover det den ledige alligevel skulle have haft i det halve år. Arbejdsgiveren vil i løbet af det halve år have fundet ud af, om det vil være en ide at ansætte den arbejdssøgende, men nu ved at arbejdsstedet betaler lønnen. Kontanthjælpen ophører, og på lempelige vilkår har det været til fordel for stat, kommune og ikke mindst for alle parter i samfundet, da vi må gå ind for at ingen går arbejdsledige mere end højst tre måneder. Med dette forslag må vi i en krisetid se bort fra fagforeningernes bremseklods. Det er en overgangsperiode som er nødvendig. Det skal forebygge at mange mister modet på livet.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.