EMNER

Hjælp er en fælles opgave

Præcis en måned efter, at Irak er blevet den forhadte tyran Saddam Hussein kvit - enten han nu er dræbt eller bare flygtet til et andet land - står de "besættende styrker", som USA og Storbritannien kalder sig selv, klar med udkast til en plan, en såkaldt resolution, der i den grad peger fremad. Først og fremmest gælder det, ifølge styrkerne, om at få ophæve alle sanktioner bortset fra våbenembargoen. Selv er USA gået forrest ved at ophæve sine økonomiske sanktioner samt en række handelssanktioner mod Irak, som netop har været ramt på grund af Hussein-styrets hadske forhold til blandt andre Kuwait og snævre forbindelser til terroristorganisationer. Og da Irak er ved at begynde på en frisk med en lang stribe tidligere oppositionspolitikere er det oplagt at give landet, der har været ude i kulden i 12 år, en enestående chance for hurtigst muligt at komme ind i varmen. I sit udkast til resolutionen fra USA og Storbritannien hedder det desuden, at Irak skal have lov til at sælge olie igen, og at indtægterne skal gå til en irakisk hjælpefond, som skal tage sig af Iraks humanitære behov og genopbygning. Det betænkelige er imidlertid, at magten til at anvende midler fra fonden skal kontrolleres af USA og Storbritannien. Og dén går ikke. For derved kommer de to lande til at bestyrke den mistanke, som blandt andre den socialdemokratiske EU-kommissær Poul Nielsson har sat ord på, nemlig at USA er ved at sætte sig på olien i området. Med det langsigtede mål at blive medlem af OPEC, sammenslutningen af olieproducerende lande. Længe før Irak-krigen var USA under mistanke for ikke at ville kæmpe for demokrati, men for at komme til oliehanerne i Irak. Og for at komme denne mistanke til livs må verdenssamfundet i form af det FN, der stadig virker handlingslammet i forhold til krigen og dens effekt, tage ansvar for at dele ud af oliemidlerne. Det kan godt være, at USA var nødt til at tage slæbet med at rydde Saddam Hussein af vejen. Men hele verden må hjælpes ad med at få Irak ordentligt på højkant. For det skulle jo nødigt hedde sig, at Poul Nielsson har ret, uanset hvor meget han har kludret i det ved at udtale sig som EU-kommissær - og ikke "bare" som socialdemokrat.