Hjælp fattige pensionister

ÆLDRE:Åbent brev til Ældre Sagen: Debatten i pressen ang. madordningen til de ældre får mig til spørge, hvor længe det offentlige med Ældre Sagens billigelse vil byde folkepensionisterne de vilkår, man i dag byder dem? Alt stiger, grønne afgifter bliver forhøjede, licensen stiger, medlemskab til diverse antenneforeninger ligeså. Sosu¿er, lærere, læger og mange flere offentligt ansatte kræver mere i løn, sikkert nok velfortjent, men ingen taler om eller gør noget for at forbedre tilværelsen for pensionisterne. Man siger så tit: ¿De lande, vi sædvanligvis sammenligner os med¿. I Norge er folkepensionen dobbelt så høj som i Danmark. Som en normand sagde: ¿Jeg forstår ikke, hvordan danske folkepensionister får råd til at spise.¿ Tænk, hvis politikerne gik foran med at vise samfundssind. Hvad med at ændre politikernes pensioner, så de først kom til udbetaling ved normal pensionsalder, og så kun én pension? Det er utopi at tænke i de baner, for de sidder jo og bevilger til sig selv uden indblanding . En anden ting: Hvorfor skal der være så stor forskel på folkepension og førtidspension? Tror man ikke, at mange folkepensionister er lige så nedslidte? Ældre Sagen kom for nylig med et udspil om, at folkepensionister skulle have lov til at tjene 100.000 kr. uden at få rørt ved pensionen. Hvor mange tror man, kan arbejde længere end de gør? Det er i hvert fald ikke dem, som har knoklet hele livet. Det må være de mennesker, der har store (skjulte) formuer, som de kan flytte rundt på, så de igen kan få større skattelettelser. Ældre Sagen burde gå foran og gøre n= oget for de mindrebemidlede folkepensionister, men også her er det en forening, som mest er beregnet for de velbjærgede.

Forsiden