Gærum

Hjælp fra mange sider

GÆRUM:- Jeg har været så heldig med at få hjælp. En gammel kone som mig på 85 år kan ikke selv klare så meget sne, selv om jeg prøver, fortæller Gunhild Nielsen. Naboen Benny Andersen og sønnen Jesper kom onsdag og ryddede sne, så Gunhild Nielsen kunne komme ud fra huset, og torsdag sørgede svigerdatteren for at rydde indkørslen. Avisbudet hjalp også til: - Han gik i Brugsen for mig, siger en glad Gunhild Nielsen.