Hjælp Geller

Et udtryk, hun selv har brugt over for mig. Hun synes, "der er en positiv og god stemning". Adskillige er de gange, hun har holdt foredrag som politiker og - ikke mindst - sygeplejerske igennem mange år. Op til valg har hun også deltaget i vælgermøder. Altid som aftalt og til tiden - og gerne før! Noget, visse andre kunne lære af. Som socialdemokrat er vi tit uenige, da hun som bekendt er fra venstre. Hun betegner sig dog som "social liberal". Nok en følge af sit lange virke som sygeplejerske. På grund af sit varme og imødekommende væsen, blev vi efterhånden personligt gode venner. Hun var som den eneste politiker - og hendes mand selvfølgelig - med til min runde fødselsdag for godt et par år siden. Hun holdt foredrag på Lejbjergcentret dagen før hun skulle møde til den såkaldte "fedme operation". Vi sms'ede sammen da hun var på vej derind - skide bange var hun - rent ud sagt. Som sygeplejerske vidste hun jo alt om, at der er en risiko ved enhver operation. Ligeledes fik jeg sidste år at vide, at hun havde fået kræft, og havde fået noget fra det ene ben fjerne således, at hun nu selv var handicappet, og havde fået en handicap bil med automat gear. Som sygeplejerske vidste hun alt om, at netop den type kræft hun havde fået, var meget aggressiv, og havde - så vidt jeg forstod - også bredt sig. Da hun senere skulle scannes for at se om kræften havde bredt yderligere sig, var hun rent ud sagt skide angst. Jeg sagde: "Tag det nu roligt Marian. Lad os håbe på det bedste?". Efter svaret på scanningen ringede hun igen: Du havde ret. Der er ikke mere. Hun var jublende lykkelig. Så her for nylig, var hun blevet syg igen: Lægerne kunne ikke gøre mere for hende. Ironisk nok havde Marian og jeg et fælles læserbrev i denne avis for nogle år siden: Der var dengang mange, der tog til Kina for egen regning og blev behandlet. Det, vores læserbrev handlede om, var i korte træk, at vi ikke kunne forstå, at den økonomiske støtte ikke fulgte med, trods det faktum, at danske læger havde opgivet. Med den rationelle del af hjernen spurgte man sig selv: Er det kun fup og fiduser? Er der simpelthen nogle "smarte" folk, der tjener på andres ulykke? Med den anden halvdel kunne vi sagtens forstå, at når folk er så langt ude, griber man om det mindste halmstrå for, at bevare livet. Nu er Marian selv i den situation: De danske læger kan ikke gøre mere for hende. Samme dag, det blev meddelt, startede hendes søster Ingelise Geller en hjemmeside på nettet der hedder www.redmarian.dk. En tysk professor og hans stab tilbyder en behandling med kemo direkte ind i organerne der er angrebet. Denne behandling koster imidlertid 30.000 kr. pr. behandling. Og hun skal have adskillige behandlinger. Derfor har søsteren åbnet denne side, hvor man kan hjælpe ved, at donere et beløb. Jeg vil opfordre så mange som muligt til, at kikke ind på denne side. Jeg er nu ven med Ingelise Geller på facebook. Den eneste gode ting, som er kommet ud af denne sørgelige historie. Jeg har ikke mødt hende personligt, men hun virker lige så flink og sød som Marian. Og det siger ikke så lidt!