Ejdrup

Hjælp i morgenstunden

SULDRUP:- Det passer ikke, når man siger, at de unge ikke vil lave noget. Det har Elsebeth Pedersen Sønderup-Suldrup Vognmandsforretning på Torstedvej ved Suldrup, fået et godt bevis på. Onsdag morgen før kl. halv fem kom nabosønnen Lasse Nielsen med rendegraver og gravede indkørslen fri. Så kunne de to lastbiler komme ud og hente kreaturer til slagtning - og Lasse selv komme på arbejde som smedelærling til kl. 7. - Allerede tirsdag eftermiddag havde Lasse og hans far Ole Steen Nielsen hjulpet os med at fjerne sne. Desuden havde de kørt en af chaufførerne hjem til Ejdrup gennem sneen, fortæller Elsebeth Pedersen. Hendes mand må ikke selv køre bil efter en hjerneblødning, så uden de hjælpsomme naboer havde de været ilde stedt.