Velgørenhed

Hjælp med at rense Skagen Nordstrand

Naturfredningsforeningen samler ind på søndag.

Hils på din indre skraldemand. Foto: Jan Skriver

Hils på din indre skraldemand. Foto: Jan Skriver

Igen i år arrangerer Danmarks Naturfredningsforenings lokalgruppe i Skagen indsamling af affald på Skagen Nordstrand. Sidste år var en stor succes, hvor 48 børn og voksne mødte op og fik samlet i alt 1,34 ton affald. Stranden og klitterne flyder igen med affald fra efterårs- og vinterstormene, så tiden er nu til at få gjort stranden forårsklar. Skagen lokalgruppe håber derfor, at der igen i år er mange, der har lyst til at give en hånd med. Indsamlingen finder sted søndag 19. april kl. 13 og et par timer frem. Mødested er for enden af Batterivej ved Skagen Nordstrand. Her vil der blive uddelt sække til indsamling af affaldet. Indsamlingen er et led i den landsdækkende kampagne, hvor frivillige i tusindvis landet over slår et meget konkret slag for et renere Danmark ved at tage skraldet i naturen. - Når der er ryddet op i den friske luft, vanker der kage og sodavand, lover lokalgruppen i Skagen.