Tyverier

- Hjælp med beviser

Byskov i Løkken plages af hærværk og tyveri

Landbetjent Ib Andreasen har været ude og optage rapport om hærværk og tyverier fra Vendsyssels Plantage. Privatfoto

Landbetjent Ib Andreasen har været ude og optage rapport om hærværk og tyverier fra Vendsyssels Plantage. Privatfoto

De frivillige i Vendsyssels Plantage i Løkken kan snart ikke længere følge med hærværksmændenes hærgen. Den tid og de penge, de frivillige skal brug på den løbende vedligeholdelse og forskønnelse af plantagen går i stedet med at rydde op og reparere skaderne efter de uønskede gæster. - Det sidste halve år er der sket hærværk på borde, bænke og springvandet jævnligt. Og det trådhegn vi havde sat op omkring bunkeren, for at folk ikke skal komme til skade, har de gudhjælpemig rykket op, fortæller Marthin Stadsvold. - Jeg synes også vi ser også mere hærværk ind gennem byen, men politiet er på sagen, og jeg ved at de er tæt på gerningsmændene, fortæller Marthin Stadsvold fra Løkken Borger- og Håndværkerforening, som står for vedligeholdelsen af Vendsyssels Plantage. Marthin Stadsvold har stor tiltro til den lokale betjent, men er bekymret for, om der er beviser nok mod de formodede gerningsmænd. - Så vi appellerer stærkt til borgerne om at holde øjnene åbne, og evt. bruge kameraet i deres mobiltelefon, hvis de ser noget, siger Marthin Stadsvold. I sidste weekend skete der ikke bare hærværk i plantagen, gerningsmændene brød også ind i et skur og stjal værktøjet. - Det sidste her er mere alvorligt, for nu begynder det at koste foreningen penge. Vi skulle have brugt de penge på genplantning af ting og sager, men i øjeblikket kan vi ikke følge med til at få lavet det de ødelægger. Det værste er næsten, at vi har en stor selvrisiko, for overhovedet at få råd til en forsikring, så vi kommer selv til at betale, fortæller Marthin Stadsvold.