Hjørring

Hjælp, skilteskoven vælter!

De er skæve, i Hjørring. De fleste står på ét ben og fortæller fastboende og tilrejsende, hvad de må og ikke må. Rigtigt mange ser netop nu ud, som har de har headbang'et til for meget heavy metal.

12
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Vellingshøjvej. Privatfoto

- Det må være den evige vestenvind, kunne en anden forklaring lyde. I så fald er der noget galt med både kompas og vaterpas. Måske er vandet løbet ud af det gamle vaterpas? Måske er de nye laser-vaterpas fremstillet samme sted som DSB's nye tog, forsvarets nye helikoptere eller politiets nye radiosystemer? Årstiden taget i betragtning er den mest nærliggende forklaring nok nærmere anmasende sneplove - men i så fald jo kun langs de større veje. Under alle omstændigheder skal man ikke lede længe for at finde et nedbøjet skilt, et gadelys, der har fået en på lampen eller en brandhane med skæv stråle. Men hvornår er de skæve blevet for skæve? - Vi har ingen regler for, hvor mange grader et skilt må være skævt. Det beror på et skøn, fortæller vejingeniør Rasmus Rask Jensen, Hjørring Kommune. - Er det ulæseligt eller påkørt af f.eks. sneplove, så er det som regel lagt helt ned og må skiftes. Hvis det bare er skævt, sådan kosmetisk, rykker det ned i prioriteringen af arbejdsopgaver, fortsætter han. Vejingeniøren har ikke tal på, hvor mange skilte der er i kommunen. Hverken de lige, eller de skæve. - Nej, ikke sådan umiddelbart, men jeg kan fortælle, at vi i 2010 brugte 323.000 kr. på at rette op på skilte efter vinter og sneplove, siger Rasmus Rask Jensen - med et skævt smil?

Forsiden