Gymnasiale uddannelser

Hjælp sprogfag ud af krise

Interessen for fremmedsprog er faldende. Derfor vil videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K) og undervisningsminister Tina Nedergaard (V) tage initiativ til en national strategi for fremmedsprogene.

Ikke alle sprogfag er trængte; engelsk har i dag en sådan placering i uddannelsessystemet, at alle må være tilfredse. Men kendskabet til f.eks. fransk er ved at forsvinde på trods af, at fransk er et vigtigt sprog, når det gælder forskning, kultur og international politik. Efter gymnasiereformen i 2004 skal eleverne i det almene gymnasium have engelsk og mindst et andet fremmedsprog. Problemet er, at mange elever vælger et fremmedsprog, som de fleste kun får brug for på badeferien i Syden. Fejlvalget skyldes, at valget på grund af forhåndstilmeldingen allerede træffes i grundskolens afgangsklasser, hvor de unge mennesker ikke har forudsætninger for at foretage et hensigtsmæssigt valg. Hvad kendetegner et hensigtsmæssigt valg? At man vælger sprog, man får brug for under sin videregående uddannelse efter studentereksamen. Det er vigtigt at kunne engelsk, men også at kunne orientere sig på tysk og fransk. Hvorfor netop disse sprog? Fordi den videnskabelige faglitteratur anvender engelsk, fransk og tysk, mens der stort set ikke findes væsentlig international faglitteratur på spansk, arabisk, kinesisk mm. Med den nuværende situation bliver mange unge ikke så studieparate som i gymnasiet før 2004-reformen. Det er krisens kerne. Ganske lidt skal til for at rette op på krisen. Løsningen ligger i en justering af grundforløbet i 1.g. Valget af 2. fremmedsprog bør placeres ved grundforløbets afslutning midt i 1.g. Først på det tidspunkt har eleven forudsætninger for at træffe et kvalificeret valg, hvor der er sammenhæng mellem fremmedsprog, studieretning og fremtidsønsker. Reformen indførte et nyt tværfag, almen sprogforståelse (=AP), som skal give alle elever en bred almensproglig metode og viden. AP skal desuden introducere eleverne til de sproglige studieretninger, som gymnasierne udbyder. Derfor er det dybt problematisk, at enkelte gymnasier reducerer AP til et koncentreret turboforløb, der afslutttes inden efterårsferien; tilegnelse af sproglig viden og metode kræver tid. AP er en væsentlig nyskabelse, som rigtigt tilrettelagt vil styrke sprogfagene og elevernes interesse for dem.