Hjælp sygehuse

VK-POLITIK:Ved sidste folketingsvalg gik debatten på, om partierne ville vælge velfærd eller skattelettelse. Den da- og nuværende regering påstod, at der var råd til begge dele. Nu har de rigeste i landet fået skattelettelse, nogle i flere hundredtusindkroners-klassen. Og 15 dage efter de første har fået lettelse, går regeringen ud og siger, at der skal spares på finanserne. Ikke bare dem, der har fået lettet skatten, nej, nærmest tværtimod, skal hele befolkningen nu belastes for den tåbelige skattelettelse til de få. Altså S og SF havde ret, der var ikke plads til skattelettelse og velfærd. Det vil nu bevirke at til trods for at kommuner og regioner er i dyb krise, skal de ikke forvente forbedringer de kommende år. Hvor længe finder vi os i det? Nu er det så spørgsmålet, om regeringen vil tage det ansvar der følger med beslutningen, eller det bliver som i disse dage, hvor sundhedsministeren, der ellers har bestilt musikken, nu ikke vil betale (fyringen af sundhedspersonale , der har efterlevet regeringens krav) Landets geniale vicestatsminister, Lene Espersen, sagde på tv om fyringen af sundhedspersonalet på Herlev sygehus: "det skyldes dårlig ledelse, det må de selv klare" - og det til trods for, at mange patienter og resterende personale kommer i stor krise. Da landets banker virkelig markerede dårlig ledelse, blev de belønnet med en såkaldt "bankpakke". Hvorfor har penge stor betydning fremfor personale og patienter? Der er reel mulighed for at lave en "sundhedspakke" på langt mindre beløb. Og her tror jeg endda de vil blive delt ud modsat bankpakken, som tilsyneladende kun må bruges til bonusordninger til et forkælet antal direktører. Små virksomheder sukker stadig efter hjælp fra bankpakken.

Forsiden