EMNER

Hjælp til bedre sexliv

Ny sexologisk klinik i Aalborg blandt andet parat til at hjælpe psykisk syge

Ledende overlæge Astrid Højgaard forventer, at cirka 3000 nordjyder årligt vil blive henvist til den nye sexologiske klinik. Foto: Claus Søndberg

Ledende overlæge Astrid Højgaard forventer, at cirka 3000 nordjyder årligt vil blive henvist til den nye sexologiske klinik. Foto: Claus Søndberg

NORDJYLLAND:Statistisk set døjer hver niende nordjyde med ganske store seksuelle problemer.

Alle disse tusindvis af mennesker får nu mulighed for at få professionel rådgivning, idet Aalborg Sygehus i næste uge officielt indvier en sexologisk klinik.
- Min erfaring er, at langt de fleste faktisk er meget lettede, når de omsider får snakket med os om deres seksuelle problemer, siger Astrid Højgaard, der er ledende overlæge på klinikken.
Den sexologiske klinik i Aalborg er den tredje af slagsen i Danmark. Men det er den første, som også arbejder tæt sammen med psykiatrien.
- Der er ofte en tæt sammenhæng mellem eksempelvis depression og seksuelle problemer. Men som regel bliver der ikke rigtig gjort noget ved de seksuelle problemer, fordi den problematik havner mellem psykiatrien og det øvrige sundhedssystem, forklarer Astrid Højgaard.
Selv om klinikken først officielt åbner i den kommende uge, er der allerede henvist 75 nordjyder med seksuelle problemer.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Breaking
Politiet advarer efter brag i Aalborg: Hold jer væk fra disse flasker
Luk