Hjælp til fortiden på vej

Politisk opbakning til at ændre museumsloven, så mindre bygherrer og private ikke risikerer ruin

Socialdemokratiets forslag udspringer blandt andet af en sag fra Aalborg, hvor direktør Hans Andersen, City-Ejendomme Aalborg, blev stærkt forsinket i sit byggeri, da han skulle grave ud ved Gavlhuset i Algade. De arkæologiske undersøgelser løber op i flere millioner, som han skal betale størstedelen af. Arkivfoto: Michael Bygballe

Socialdemokratiets forslag udspringer blandt andet af en sag fra Aalborg, hvor direktør Hans Andersen, City-Ejendomme Aalborg, blev stærkt forsinket i sit byggeri, da han skulle grave ud ved Gavlhuset i Algade. De arkæologiske undersøgelser løber op i flere millioner, som han skal betale størstedelen af. Arkivfoto: Michael Bygballe

AALBORG:Fortidsminder skal ikke være en urimelig økonomisk møllesten om halsen på mindre virksomheder og private grundejere. Det er indholdet i et lovforslag, som ser ud til at kunne samle politisk opbakning i Folketinget. Forslaget har været til førstebehandling, og det nordjyske folketingsmedlem Flemming Møller Mortensen er som socialdemokratisk ordfører og forslagsstiller tilfreds med, at det fortsat lever politisk. Hans optimisme skyldes ikke mindst, at ordførerne fra Dansk Folkeparti og De Konservative virker positivt stemte. - Jeg synes, at der er gode perspektiver i det videre arbejde, siger nordjyden. Undersøgelse skal betales Socialdemokratiets forslag udspringer blandt andet af en sag fra Aalborg, hvor direktør Hans Andersen, City-Ejendomme Aalborg, blev stærkt forsinket i sit byggeri, da han skulle grave ud ved Gavlhuset i Algade. De arkæologiske undersøgelser løber op i flere millioner, som han skal betale størstedelen af. Socialdemokraterne vil have museumsloven ændret, så alle bygherrer forud for et anlægsarbejde skal indhente en vurdering hos det lokale museum, om der er brug for en arkæologisk prøvegravning. Er der brug for sådan en undersøgelse, skal den betales af offentlige midler. Socialdemokraterne foreslår, at der desuden laves en forsikringsordning, som finansierer selve udgravningen for mindre virksomheder og privat personer. I dag er det bygherren eller "skadevolderen", som skal punge ud, hvis der skal graves i fortiden. Den konservative ordfører Henriette Kjær er positiv over for et videre arbejde med forslaget, men hun vil ikke være med til en lovændring, som åbner for mange flere udgravninger. Ingen blankocheck - Jeg er bange for, at det også kan blive for meget med en masse forundersøgelser, men vi vil gerne se på, om der kan skabes bedre balance, så en bygherre ikke både risikerer at stå med et byggeri, som bliver stærkt forsinket, og som så oven i købet hænger på en stor udgift. Hun undrer sig dog over, at forslaget bliver fremsat af netop Socialdemokratiet, fordi lovændringen i 2001, som indførte princippet om, at skadevolder betaler, blev vedtaget af netop en socialdemokratiske regering. - Kulturarven har det som udgangspunkt bedst ved at blive liggende i jorden, men der er også sket en udvikling, og somme tider må fortidsminder vige pladsen, siger Flemming Møller Mortensen. For ham er der heller ingen tvivl om, at bygherrer bag større projekter fortsat skal indregne en udgift til arkæologiske udgravninger. - I realiteten er det jo de helt store projekter, som griber mest ind i kulturhistoriske fortidsminder, bemærker den nordjyske folketingspolitiker. Det synspunkt støtter den konservative ordfører. - Det er vigtigt, at vi ikke bare udskriver en blankocheck til udgravninger, siger Henriette Kjær, som nu afventer et udspil fra kulturminister Carina Christensen (K).