Hjørring

Hjælp til hus og have

Hjørringenser vil gå fra hav til have

Morten Petersen drømmer om at hans firma Mutens kan blive en fuldtidsbeskæftigelse.Privatfoto
Morten Petersen drømmer om at hans firma Mutens kan blive en fuldtidsbeskæftigelse.Privatfoto

HJØRRING: Til daglig arbejder Morten Petersen som kranfører på en boreplatform langt til havs. To uger ude og tre ditto hjemme, og det er sådan set godt nok ... og så alligevel ikke. Morten Petersen drømmer nemlig om at kunne leve af at servicere både private og erhvervslivet med havearbejde, oprydning, rensning af tagrender, lidt ophængning af f.eks. hylder og hvad der ellers trænger sig hos folk, der har et hus eller en erhvervsejendom. Og skulle en håndværker med eget firma mangle en mand til en opgave, ja, så er Morten Petersen klar.

- Foreløbig fortsætter jeg dog med jobbet som kranfører, men det vil passe mig rigtig godt, hvis det kan udvikle sig til et fuldtids levebrød, siger Morten Petersen, som kalder sin nye virksomhed Mutens, der kan findes på internetadressen www.mutens.dk.

- Mutens er mit øgenavn, som kommer af, at en skotsk kollega på boreplatform ikke kunne udtale Morten, men sagde Mutens - og hvorfor så ikke kalde firmaet netop det, siger han.

Foreløbig har Morten Petersen aftalt med et andet firma, der yder tilsvarende ydelser, at de hjælper, hvis der kommer opgaver, som ikke kan vente til han kommer i land.

- Når jeg er på havet, tager min kone mod ordrerne, og hvis de ikke kan vente til jeg kommer hjem, tager de over, siger Morten Petersen.

Gå til relaterede emner

Forsiden