Pædofili

Hjælp til misbrugte børn på Grønland

Soroptimisterne i Hjørring lavede arrangement, hvor det grønlandske kor Sapangaq/Ikinngutigiit gav koncert

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Grøn­land­ske børn er kom­met i sø­ge­ly­set efter DR do­ku­men­ta­ren ¿Flug­ten fra Grøn­land¿.il­lus­tra­tion: Ul­rik Bang

HJØRRING:Det gjorde indtryk på Soroptimisterne i Hjørring, da DR 31. oktober sendte dokumentaren ¿Flugten fra Grønland¿. Den beskrev, hvordan alkoholmisbrug, omsorgssvigtede børn, tvangsfjernelser, selvmord og seksuelle overgreb er hverdag i Grønland. Ifølge dokumentaren er næsten en tredjedel af alle grønlandske piger under 15 år blevet seksuelt misbrugt, mens tallet for drenge er ni procent. Desuden siger en fjerdedel af Grønlands unge, at de har forsøgt at begå selvmord. - Der foregår mange ting med grønlandske børn, mange har alkoholiserede forældre, og vi vil gerne give nogle penge til dem, siger præsident for Soroptimisterne i Hjørring, Lene Solvejg Pedersen. Soroptimisterne er en verdensomspændende forening for kvinder, der sammen arbejder på at gøre en forskel. I alt er 33.000 kvinder aktive, heraf 28 i Hjørring. Selve ordet soroptimister står for søstre, der vil det bedste, og det bedste i går var altså at hjælpe grønlandske børn. Udover koret (se forsiden) optrådte også Hjemmeværnets Musik- og Tambourkorps, og i foyeren havde to grønlandske kvinder lavet udstillinger af kunstværker og skindprodukter. En af dem var Sofie Munch, som var helt enig i, at de grønlandske børn godt kan bruge en hjælpende hånd. Hun er vokset op på Grønland, har boet i Danmark i 41 år, men føler sig stadig som en grønlænder. - Det jeg kan se udefra er, at den voksne generation på et eller andet plan er blevet så uansvarlige. Folk bliver ikke uddannet, og de lader stå til. Jeg har kontakt til min familie i Nuuk, og de fortæller om store demonstrationer med kæmpe deltagelse. Nu må der ske noget, siger hun. Hun har svært ved at pege på præcist, hvor det er gået galt. - Men de politikere, der skal sørge for at det hele kører - hvis de aldrig har lært at tage ansvar for sig selv, så kan de ikke tage ansvar for andre, siger Sofie Munch, som også peger på identitet som noget vigtigt - at man skal vide, hvor man kommer fra. Arrangementet indbragte i alt ca. 6000 kroner, som går ubeskåret til de grønlandske børn.