Hjælp til udviklingshæmmede indvandrerbørn

Projekt skal lære forældre til udviklingshæmmede indvandrerbørn om omsorg og mulighederne for offentlig støtte

Udviklingshæmmede 9. februar 2003 07:00

KØBENHAVN: Autistiske Ahmed og andre udviklingshæmmede indvandrerbørn er i dag tabu for mange forældre. I takt med, at flere indvandrere og flygtninge er kommet til Danmark de sidste 15-20 år, er antallet af udviklingshæmmede børn med udenlandsk baggrund steget på specialinstitutionerne. Det har fået foreningen LEV, der arbejder for udviklingshæmmede og deres pårørende, til at iværksætte et offentligt støttet projekt, der skal hjælpe forældrene til at få mere viden om børnenes særlige behov. Det sker gennem kurser, hvor arabiske, pakistanske, tyrkiske og somaliske forældre lærer at etablere netværk til andre familier i samme situation. Derudover undervises de i at skaffe sig bedst mulig støtte fra myndighederne på både det økonomiske og det rådgivningsmæssige plan. - Mange forældre har brug for at lære mere om deres børns behov, og de er samtidig meget forvirrede omkring deres muligheder for at få støtte. Hvis de lærer at kommunikere ordentligt og får en større forståelse for børnenes sygdom, vil de også være bedre i stand til tale deres børns sag over for institutioner og andre myndigheder. Og det betyder i sidste ende, at børnene og familien som helhed får et bedre liv, siger konsulent Valdimar J. Halldórsson, der leder projektet for LEV. Ukendt antal Via de kommunale sagsbehandlere har Valdimar J. Halldórsson fået kontakt til 39 arabiske, 13 pakistanske og 20 tyrkiske familier i hovedstadsområdet, der danner grundlag for projektet sammen med Århus, hvor LEV netop har afholdt et kursus med deltagelse af fem indvandrerfamilier. Hvor mange og hvilke familier, der reelt har brug for mere hjælp på landsplan, har hverken LEV eller de enkelte kommuner overblik over. I lighed med de øvrige af landets større kommuner kan Aalborg Kommunes center for handicappede børn nemlig kun gøre noget for de børn, der bliver henvist til dem fra kommunens sundhedsplejersker og socialrådgivere. - Der kan sagtens være familier, der har brug for mere hjælp, men som vi ikke kender til eller har kontakt med. Min fornemmelse er, at der er sket en stigning i antallet af udviklingshæmmede indvandrerbørn, selv om jeg ikke har tal, der dokumenterer det. Vi har ingen særlige tiltag over for indvandrerfamilierne, der grundlæggende får de samme tilbud som de danske familier, siger Lone Hesselbæk, leder af Specialcentret for Børn og Unge under Aalborg Kommune. Skam Selv om Valdimar J. Halldórsson fra LEV har fået kontakt til over 70 familier, erkender han, at der formentlig findes mange flere familier, der har brug for hjælp. Den opfattelse deles af foreningen SIND, der arbejder for større forståelse for psykisk syge og tilbyder støtte til deres pårørende. Ifølge formand Frede Budolfsen er problemet, at psykisk sygdom er tabubelagt i visse kulturer. - Det kan være meget svært at komme i kontakt med psykisk syge indvandrerbørn. Det er mit indtryk, at nogle familier skammer sig og nærmest gemmer dem af vejen på samme måde, som vi gjorde det i Danmark i gamle dage. Det kan godt være, at forældrene gør det for at beskytte børnene, men så gør de dem faktisk en bjørnetjeneste, fordi de har godt af at være sammen med andre, siger han. I Odense Kommunes handicapafsnit for børn og unge har funktionsleder Marianne Flindt flere gange mødt forældre, der helst ville holde myndighederne helt væk. - For nogle muslimske forældre føles det skamfuldt at have et barn med et psykisk handicap. Som eksempel kan jeg nævne en familie, der var bange for, at drengen skulle skabe sig foran naboen, og derfor holdt de ham inden døre. Mange mener, at det er deres eget problem og vil selv tage hånd om det. Men nøjagtig som med danske familier afhænger det af, hvor ressourcestærk familien er, siger hun. LEV's projekt løber frem til udgangen af juni og har fået godt tre millioner kroner i støtte fra forskellige offentlige instanser med Integrationsministeriet og Sygekassernes Helsefond som største bidragyder. Når projektet slutter, bliver erfaringerne samlet i en rapport, der kan læses på LEVs hjemmeside. Her kan alle LEVs pjecer læses på otte sprog: arabisk, tyrkisk, urdu, somalisk, serbokroatisk, farsi og engelsk. samt dansk naturligvis.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...