Hjælp til voldsramte kvinder

Netværk for kvinder der er udsat for fysisk og psykisk vold i hjemmet skyder op som paddehatte over hele landet

Det behøver ikke at være hende den sølle nede på bænken. Du kan møde hende overalt. Måske er hun din advokat. Dit barns skolelærer, din sagsbehandler. Måske er hun din bankrådgiver eller minister i den nuværende regering. Udadtil fungerer hun perfekt. Der er styr på tingene, men indvendig er hun ved at gå i opløsning. Sjælen hænger i laser, og hun bruger al sin energi på at holde fast i sig selv, for hun er fanget i et net, hun ikke kan slippe ud af. Hun er offer for hustruvold. Hendes hjem er en krigszone, og der ligger miner overalt. Hun ved aldrig, hvornår hun træder på en, hvornår den detonerer og slår hendes krop og sjæl i tusinde stykker. Men hvor dum kan man tillade sig at være? Hvorfor skrider hun ikke bare fra stodderen? Ja, gid det var så enkelt, men det er det desværre ikke, for så ville omkring 65.000 danske kvinder sandsynligvis ikke leve under tag med en voldsmand. Men nogle slipper væk. Desværre viser det sig ofte, at problemet ikke hermed er løst. Mange kvinder må leve på flugt fra en rasende eks-mand, der terroriserer dem, og truer dem på livet. Karakterafvigere opgiver ikke så nemt. Men hvad gør samfundet, for at hjælpe disse kvinder? Ikke nok. Slet ikke nok. Det konkluderede den tidligere socialminister Karen Jespersen (S), efter hun havde iværksat en undersøgelse af området, og 1.oktober 2001 lød startskuddet til projekt Vold i Familien. Projektet er tre-årigt, og formålet er at udvikle en mere helhedsorienteret indsats mod den vold, der raserer mange danske familier. I første omgang blev der holdt en lang række konferencer for folk, der via deres arbejde kommer i kontakt med voldsramte kvinder eller deres børn. Det kan være sagsbehandlere, psykologer, advokater og skolelærere. Det var Videns- og formidlingscenter for socialt udsatte i Esbjerg, der i samarbejde med Ligestillingsministeriet arrangerede seminarerne. Formålet var at opkvalificere fagfolkenes viden på området. En sølle stakkel Susanne Bramstrup, der er konsulent ved Videns- og formidlingcenteret for socialt udsatte, var med til at afholde konferencerne. Alt gik efter planen, men efter de første konferencer skete der noget, som ingen havde forudset: - Vi blev ringet op af nogle af de kvinder, der havde deltaget. De ville gerne vide, hvor de skulle gå hen, for de var selv udsat for hustruvold. De følte ikke, at de kunne bruge de eksisterende tilbud. Det åbnede vores øjne. Vi forstod, at der var brug for helt nye tiltag og sammen med de kvinder, der havde henvendt sig, udklækkede vi ideen om et landsdækkende netværk for kvinder, der er udsat for psykisk eller fysisk vold. Susanne Bramstrup fortæller, at interessen her to uger efter etableringen, er overvældende: - Vi får utroligt mange telefonopkald, og der kommer flere og flere, som dagene går. Mange kvinder kommer ud af busken, og det kan blive deres redning. Hvis man er førende advokat i byen, kan det være svært at gå op på kommunen og fortælle, at man er udsat for hustruvold eller tage til nærmeste krisecenter. De døjer med fordommene om, at en kvinde, der får bank af sin mand, er en sølle stakkel, som ikke magter tilværelsen. Men voldsramte kvinder findes i alle samfundslag. Hustruvold er ikke socialt betinget. Nødvendigt supplement Der er 37 krisecentre i landet, og kvaliteten af den hjælp, der tilbydes, er meget svingende. Men mange krisecentre - ikke mindst dem i hovedstaden - må afvise en lang række kvinder, fordi der ikke er ledige pladser. De senere år har flere og flere indvandrerkvinder opsøgt krisecentrene. De etniske minoriteter udgør nu cirka en tredjedel af beboerne og i hovedstaden er tallet langt højere. I forhold til indvandrerkvindernes andel af befolkningen, er der altså tale om en stærk overrepræsentation, og det betyder, at krisecentrene skal bære en endnu større byrde end tidligere. Det er vanskeligt at kommunikere med klienter, der ikke taler dansk. Man må ansætte tolke, og det koster penge. Men det er ikke kun sprogbarrieren, der skal forceres - det skal kulturkløften også, og det gør arbejdet meget vanskeligt. - Jeg har stor respekt for det arbejde, der udføres på landets krisecentre, men de er trængte, og der har utvivlsomt manglet et supplement. Det har vi fået nu med det landsdækkende netværk, og jeg er ikke i tvivl om, at det vil redde mange familier, der ikke kan bruge de eksisterende tilbud. Tusindvis af kvinder har skreget på sådan et sted - og det får de nu, siger Susanne Bramstrup. Socialministeriet har foreløbig bevilget 2,5 millioner over en tre-årig periode til Netværk for kvinder udsat for psykisk og fysisk vold i hjemmet. Hvis man er udsat for psykisk eller psykisk vold - eller kender nogen, der er det - kan man ringe anonymt på 70266112. Her kan man få en samtale og eventuelt bliver ført videre ind i en netværksgruppe. På hjemmesiden www.voldmodkvinder.dk findes mere information.