Hjælpearbejde i Jerup præstegård

Jerup 1. oktober 2002 08:00

JERUP: Hjælpearbejdet til fordel for Mother Theresa i Indien starter i Jerup præstegård på torsdag 3. oktober kl. 14.30. Man mødes et par timer over en kop kaffe og så kommer der gang i strikkepindene og optrevling af trøjer. Omkring 15 damer er beskæftiget med at strikke tæppelapper og babytøj vinteren igennem, og det foregår derhjemme, en gang om måneden mødes man i præstegården. Det er menighedsrådet der står for arbejdet, og de har altid brug for mere materiale, så skulle der være nogen, der ligger inde med garn eller trøjer, de ikke bruger, så modtager rådet det med tak, alt kan bruges, uanset garntype. Minna

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...