Hjælpen skal være lige ved hånden

Gigtramte Inger Margrethe Germer er chokeret over at hjælpemiddelcentret lukker

Gigtramte Inger Margrethe Germer er sikker på, at lukningen af hjælpemiddelcentret vil blive et stort tab for handicappede nordjyder. Foto: Ajs Nielsen

Gigtramte Inger Margrethe Germer er sikker på, at lukningen af hjælpemiddelcentret vil blive et stort tab for handicappede nordjyder. Foto: Ajs Nielsen

NORDJYLLAND:Hver gang Inger Margrethe Germer fra Aalborg vrider en karklud, skærer et stykke rugbrød over eller drikker en kop te, sender hun hjælpemiddelcentret i Aalborg en venlig tanke. For centret har på mange måde gjort hverdagen lettere for hende. Inger Margrethe Germer har leddegigt. Det betyder, at hænder og fingre vender temmelig akavet og hun har svært ved at håndtere almindelige køkkenrekvisitter. - Hjælpemiddelcentret har været en uvurderlig hjælp for mig i bestræbelserne på at finde helt dagligdags ting, der netop passer til mit handicap og som letter min hverdag, forklarer hun. Det rigtige krus Et af eksemplerne er det krus, Inger Margrethe Germer altid drikker af. Det fandt hun selv på hjælpemiddelcentret. - Oprindelig blev jeg tildelt et krus, hvor der kun var en hank i den ene side. Det krus, jeg selv fandt, er langt lettere at håndtere. Og sådan er det med flere af de ting, jeg bruger hver dag, forklarer hun. Derfor kom det også som et chok for Inger Margrethe Germer, da hun for nylig erfarede, at hjælpemiddelcentret lukker ved årsskiftet. Angiveligt fordi der mangler kunder. - For os, der døjer med gigt, er det i hvert fald et kolossalt stort tab. Det betyder jo, at vi ikke mere selv har mulighed for at studere og afprøve udbuddet af nye hjælpemidler, men i de fleste tilfælde må tage til takke med det, som de kommunale ergoterapeuter finder til os. Og selv om de er dygtige, kan de i sagens natur ikke kende til alle de hjælpemidler, der findes på markedet. For det andet kan det være meget svært overhovedet at få fat i en ergoterapeut hos kommunen. For Inger Margrethe Germer er det nærmest blevet en fast vane at besøge hjælpemiddelcentet med jævne mellemrum. For lige at se, om der er kommet noget nyt og i givet fald, om det er noget hun kan få glæde af. Det sker ret ofte. Desuden anbefaler Inger Margrethe Germer varmt andre nordjyder med leddegigt at besøge hjælpemiddelcentret. Hun har de seneste 12 år været underviser på sygehusets gigtskole i Aalborg og ved, at mange af eleverne ligesom hun har nydt stor gavn af centrets store udbud af hjælpemidler, som alle kan komme ind og prøve. Selvhjulpen - For os, der har et handicap, er det vigtigt at være så selvhjulpne som muligt. Det giver en bedre livskvalitet, og det er også billigst for samfundet. I den sammenhæng spiller hjælpemiddelcentret en vigtig rolle. I hvert fald, når det handler om gigtsygdomme. Men også for andre handicappede. Ja, for den sags skyld også for ganske almindelige ældre mennesker, som måske bare har svært ved at skrue låget af en mælkekarton. Siden det kom frem, at hjælpemiddelcentret skal lukke på grund af kundemangel, er Inger Margrethe Germer blevet ringet op af flere andre gigtramte, som har været meget bekymrede. - Foruden at det betyder en forringelse for mange handicappede er jeg også ret sikker på, at det bliver dyrere for kommunerne. Måske sparer de umiddelbart de udgifter, der er ved at drive hjælpemiddelcentret. Men hvis jeg fremover skal have blot et lille hjælpemiddel, vil der let gå en hel formiddag for en kommunal ergoterapeut med at besøge mig og bestille hjælpemidlet hjem. Og så er der ikke engang garanti for, at det er det rette hjælpemiddel for mig. Et enigt regionsråd har truffet beslutningen om at lukke hjælpemiddelcentret, fordi fremtidsudsigterne er mere end mørke efter kommunalreformen. Men selv om Inger Margrethe Germer erkender, at løbet nok er kørt, så håber hun alligevel, at der sker et lille mirakel, så lukningen bliver afværget. - Selv om kommunerne påstår, at de selv hver især magter opgaven lige så godt, så passer det altså ikke. Resultatet er, at nordjyder med et handicap får færre valgmuligheder og dermed overhængende risiko for dårligere livskvalitet, konstaterer hun.