Hjælper fattige

Pensionister i Jerslev hjælper fattige i Rumænien

Der var masser af strikkede ting til de frysende rumænere. Privatfoto

Der var masser af strikkede ting til de frysende rumænere. Privatfoto

JERSLEV:Jerslev Pensionister sender igen i år et stort læs strikvarer til Rumæniens fattige.

Traditionen tro var Ib Olsen fra Hvilshøj inviteret til pensionisternes Rumæniensdag i Jerslev, dels for at modtage den store mængde strikkede tæpper og trøjer til uddeling blandt Rumæniens fattige børn, og dels for at fortælle om de besøg han har gjort i årets løb i den landsby hvor han gør hvad han kan for at hjælpe de fattigste familier, og især hjælpe de børn der ellers ikke ville få en regelmæssig undervisning i skolen. Da eleverne selv skal medbringe helt almindelige undervisningsmaterialer.
Ib Olsen fortæller at Pensionisternes strikkede børnetøj bliver meget værdsat, og meget ofte ender som gaver til jul og fødselsdage.
Ved fremvisning af en række private foto viste Ib Olsen den enorme fattigdom, der stadig hersker i en rumænsk landsby, der lever stort set uden hjælp fra det rumænske samfund, som på andre områder er et nogenlunde velfungerende samfund, men hvor de ældre mennesker stadig er afhængige af, at der er unge raske familiemedlemmer, der sørger for dem i alderdommen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.