Hjallerup

Hjallerup Bjæsk på gaden

Den første skål i Hjallerup Bjæsken. Fra venstre er det Hjallerup Samvirkes formand, Erik Topp, regionsrådsformand Orla Hav, Ove Bach samt formand for markedet, Claus Kongsgaard. Foto: Henrik Louis

Den første skål i Hjallerup Bjæsken. Fra venstre er det Hjallerup Samvirkes formand, Erik Topp, regionsrådsformand Orla Hav, Ove Bach samt formand for markedet, Claus Kongsgaard. Foto: Henrik Louis

HJALLERUP:- Den kan godt anbefales. Det sagde regionsrådsformand Orla Hav, da han i aftes som én af de første prøvesmagte den ny Hjallerup Bjæsk. Der har været en konkurrence, og tre bjæsk var med i kapløbet. Orla Hav skulle trække en vinder blandt alle, der havde peget på vinderbjæsken, og her var det Ove Bach, der bor Jernbanegade 2 i Hjallerup, der var heldig. - Den er go’, sagde Obe Bach om Hjallerup Bjæsken. Han fik nogle flasker af bjæsken som påskønnelse for sin interesse. Senere i aftes kom den ny bjæsk i handelen. Erik Topp, der er formand for Hjallerup Samvirke, betegner bjæsken som en mellemting mellem Jägermeister og Gammel Dansk. - En markedsby som Hjallerup skal selvfølgelig have sin egen bjæsk. I øvrigt blev markedet i aftes løbet i gang med markedsløbet, hvor deltog omkring 50 nordjyske løbere. Det er første gang, løbet arrangeres, men det skal være en fast del af markedet. I dag begynder markedet for alvor.