Hjallerup-elever tænker stort

Kæmpebilleder på gulve og vægge får både store og små elever i Hjallerup til at undre sig over, hvordan verden hænger sammen

Skolebibliotekar Anne Grethe Nielsen er en af hjernerne bag Hjallerup Skoles nye billeder på vægge, gulve m.v. ?Foto: Kurt Bering <i>Kurt Bering</i>

Skolebibliotekar Anne Grethe Nielsen er en af hjernerne bag Hjallerup Skoles nye billeder på vægge, gulve m.v. ?Foto: Kurt Bering Kurt Bering

Galleri - Tryk og se alle billederne.

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

HJALLERUP:Ida Vinther og Laura Gislund fra 8.a. har ikke noget imod at blive ”verdenskendte” et øjeblik til ære for fotografen.

Veloplagte tager pigerne opstilling på det kæmpestore verdenskort på gulvet udenfor skolebiblioteket på Hjallerup Skole. Da de bliver bedt om at springe til Peru - uden at kigge først! - springer de til Indien.
- Jeg har altså kigget på kortet før, men jeg har ikke lige set Peru. Jeg troede faktisk det lå i Rusland, griner Ida, kun en lille smule flov.
- Det var ikke mig, der sagde det, indskyder Laura forfærdet.
En klassekammerat kommer forbi og spørger, om de to piger skal til Australien.

Flere grunde behøver man næsten ikke for skolens investering i det kæmpestore verdenskort og en stribe andre kingsize læringsmiljøer, som det så fint hedder i den moderne folkeskole.

Men der er flere gode grunde til investeringen, fortæller skolebibliotekar Anne Grethe Nielsen.
- Vi vil gerne have en skole, hvor man kan bevæge sig, mens man lærer. Her skal være plads til de elever, der har brug for at røre sig og røre ved tingene, forklarer hun.
De store billeder indbyder til nærstudier, og de er lavet til at vække undren. I det periodiske system udenfor fysiklokalet er der f.eks. et billede af en vaskemaskine ud for fosfor.
-
Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.