Musik

Hjallerup er koncertklar

Poul Dissing, Michael Falck, Lis Sørensen, Stig Rossen og Bryan Rice er bare nogle af de navne, som Hjallerup Musikforening har formået at få på plakaten i den kommende sæson.

Stig Rossen er et af topnavnene i Hjallerup Musikforenings program.

Stig Rossen er et af topnavnene i Hjallerup Musikforenings program.

Musikforeningen har netop udsendt programmet, og billetsalget startede 8. august. - Og efterspørgslen er allerede stor. Det varer ikke længe, inden man må sætte røde lygter op ved de første koncerter, for det er igen lykkedes at sammensætte et program, som taler til de fleste, lyder det fra musikforeningen, der opfordrer alle til at studere programmet og i tide sikre sig adgang til netop den eller de koncerter, man ønsker at overvære. Syv koncerter i efteråret I efteråret venter syv spændende koncerter. Poul Dissing og Benny Andersen lægger ud 22. september efterfulgt af Mike Andersen Band 30. september. I oktober kan man opleve Bryan Rice Trio samt Stig Rossen og vennerne, som bringer deres hyldest til afdøde Flemming Bamse Jørgensen, mens Julie Bertelsen og Anne Linnet dækker julemåneden. I foråret bliver der gensyn med Die Herren, Michael Falch og Lis Sørensen, mens nye navne er Tatiana Kisselova og Mogens Dalsgaard, Repeatles, og På slaget 12, for slet ikke at tale om den store nytårskoncert med Aalborg Symfoniorkester, som af pladshensyn holdes i Hjallerup Idrætscenter. Medlemmer af musikforeningen sparer 50 kroner per billet.