Hjallerup

Hjallerup Skakklub fik debutsejr

Ny forening godt fra start i A-rækken - slog modstander, der ellers var favorit

Arkivfoto

Arkivfoto

HJALLERUP:Hjallerup Skakklub har vundet ved deres første kamp i A-rækken - modstanderen var et hold fra Aalborg Skakklub, som ellers var favorit, så der var på forhånd udsigt til en svær kamp.

Hjallerup Skakklub er rigtig glad for sejren, der kom i hus med resultatet 2,5 mod 1,5.

Det vil sige at Hjallerup Skakklub vandt to spil, spillede et uafgjort remis og tabte et.

- Dermed ligger vi fint til i rækken og hvad vigtigere er, så er der 1,5 point til bunden, vurderer Jesper C. Pedersen, der selv er med på holdet.

Hjallerup Skakklubs hold bestod af Georg Sigaard på 1. bræt, Arne Valsted på 2. bræt, Jesper C. Pedersen på 3. bræt og Jesper Agerbo på 4. bræt.

Hjallerup Skakklub blev stiftet i september, der har også tidligere været skakklub i Hjallerup, men nu er det altså kommet gang i spillet igen.

Hjallerup Skakklub har også et ungdomshold, der spiller om torsdagen fra 18-19.

- Her er der plads til mange flere, så tag en kammerat eller to med til skak. Der er også masser af plads til flere voksne, og vi spiller efter de unge om torsdage, lyder opfordringen fra klubben.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.