Musik

Hjallerups anlæg skal i TV

Mariehaven flytter til Hjallerup for en dag.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Neighbours underholder.

HJALLERUP:- Nu vil Hjallerup Musikforening ikke længere ”nøjes” med tv-udgaven af Mariehaven.

Derfor er der lavet en aftale med Helge Engelbrecht om at vi flytter ”Mariehavekonceptet” til Anlægget i Hjallerup søndag 17. august, fortæller musikforeningens formand, Johnny Engelbrecht Nielsen.

- I Hjallerup Musikforening er vi rigtig glade for denne aftale, hvor der vil blive masser af musik fra kl. 14 - 20. Der vil blive musik på en stor udendørsscene i anlægget, ligesom kulturhusets faciliteter inddrages og der opstilles også et telt i anlægget.

- Hjallerup Musikforenings gode samarbejdspartnere har lovet at støtte op omkring arrangementet, således at vores efterhånden berømte ”Koncertmenu” fra Hotel Hjallerup Kro også vil blive serveret i anlægget, ligesom Hjallerup Telte og ”Torsdagsholdet” har lovet at få det praktiske på plads.

- Det bliver en eftermiddag og sommerfest, hvor underholdningen er i top, maden er god og hvor den samlede bestyrelse vil arbejde hårdt på at solen skinner fra en skyfri himmel, lover Johnny Engelbrecht Nielsen.

På programmet er Hjallerup Sangkor, Neighbours og Friends, Æ Holm fra Jegindø samt Billy Bobbers.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst