Naturkatastrofer

Hjem fra infernoet uden en skramme

Den bedste oplevelse i løbet af julens skæbnesvangre dage var egentlig ikke at være helt hjemme, men derimod da flyet fra Jordan Airlines lettede fra lufthavnen i Phuket i Thailand, og de blev fjernet fra død og ødelæggelse.

Hjemme igen kan de nu gøre op, hvad de har mistet. For de mistede stort set alt og havde kun det badetøj, de gik og stod i da, flodbølgen kom - og så nøglen til deres bungalow, som blev skyllet sønder og sammen med safety box og alle deres værdigenstande. Bagateller kalder de det, for de har hinanden, og de overlevede på mirakuløs vis, selv om de var fra hinanden det meste af et døgns tid og ikke anede, om den anden levede. I kroner og øre opgør de tabet til 70.000 kr. og er usikre på, om de får noget erstattet, for forsikringsselskaber arbejder jo med begrebet force majeure ved naturkatastrofer. De følger situationen på tv og genkender både steder og flere personer. Henni og René var rejst til Phuket for at køre de 80 km nordpå til Khao Lak. Det, der skulle blive Thailands hårdest ramte område. 1000 af 3000 mennesker menes omkommet i deres område. Udover jul og nytår skulle de også fejre Hennis 27 års fødselsdag 22. december. Derfor havde de deres pæneste tøj med i kufferterne. De havde lagt til side halvandet år forud, for 14 dages rejsen skulle være en oplevelse for livet. Det blev den. Blot på en helt anden måde end ventet. Som de fleste andre, der var midt i infernoet, kan de næsten minut for minut redegøre for, hvor de var på tidspunktet. Helvede gik løs kl. 10.28. Det var anden juledag og søndag. De havde spist morgenmad på hotellet, var gået på stranden, havde taget en dukkert og bemærket, at vandet egentlig var overraskende dybt. Tilbage på deres solsenge observerede de et specielt fænomen, altimens de snakkede med et andet dansk par (fra Slagelse). Vandet havde trukket sig kraftigt tilbage og så hurtigt, at fiskene ikke havde nået at komme med ud. Nysgerrig og interesseret i dyreliv, som René er, gik han og studerede de fremmede fiskearter sammen med manden fra Slagelse og hans 15-årige datter. Pludselig begyndte folkene i strandboderne at pakke sammen. Ude i horisonten kunne ses en kraftig brænding. René var imidlertid interesseret i at se, hvordan to politiskibe, der patruljerede langt ude, ville klare den. Imens var Henni spænet væk fra stranden over hovedvejen, hvor der er bjerge lige på den anden side. Sammen med adskillige andre klatrede og klatrede hun opad, indtil hun følte sig sikker - kun iført bikini og T-shirt. René fandt også ud af, at tiden var inde til at løbe tilbage til hotellet, hvor der var et træplateau. Han nåede at se, hvordan de små bungalows, som de havde boet i en af, splintredes af bølgerne. 400-500 meter fra stranden klamrede han sig sammen med andre mennesker til et træ, der stod på en forhøjning. Da tredje bølge kom, så han folk komme drivende udad i returvandet. Han fik reddet en ældre thai, som havde brækket arm og ben, og han fik hjulpet en kvinde, som sad fast i noget buskads i en masse vand. Folk var i panik. De råbte og skreg. Han råbte efter Henni, men hun var væk. De havde tilbragt natten i bjergene, men på forskellige steder. Først næste dag, da han på en lille ladbil blev transporteret til en lille by, så han hende stå på gaden. I alle forviklingerne skulle de imidlertid blive væk for hinanden endnu engang, men da havde de sikkerhed for, at de begge var i live. Henni fik via en svensk Star Tour-guide vished for, at gæsterne fra Khao Lak ville få første prioritet til at komme hjem. René kom omkring en gymnastiksal med uhyggeligt mange mennesker, hvor der var oprettet mini ambassader og hvor man gik omhyggeligt til værks med registrering via fingeraftryk og billeder. Omsider blev han genforenet med Henni, og fordi hun var skrevet på liste til at komme hjem, blev der også plads til ham. Natten mellem tirsdag og onsdag indfandt de sig i lufthavnen, hvor de havde fået at vide, at der ville være en fly klar til afgang kl. 01. De fik udstedt nødpas, for også deres pas var væk. Nu skulle de bare hjem, men de blev skuffede. Flyet var forsinket. Men omsider kom de af sted, og kl. 10 torsdag formiddag var de endelig hjemme i Aalborg efter nogle timers overnatning på lufthavnshotel i Arlanda. Der var ingen fly til Kastrup, da de landede i Sverige sent på aftenen. De har holdt et stille nytår. Søndag aften var de til møde med en krisepsykolog på Aalborg Sygehus og har fået at vide, at de kan kontakte den psykiatriske skadestue ved yderligere behov. De er selv meget bevidste om deres situation og har brugt dagene, siden de kom hjem, til at tage rundt til familie og venner for at snakke. Dels for at bearbejde egne oplevelser, dels for at berolige alle dem, der har været urolige for dem. De siger ikke, aldrig mere Thailand, men de skal i hvert fald ikke bo i bungalow igen. Næste gang bliver det Las Vegas, skæmter. Der er langt til vand. De klarer sig og ved, at de har været meget, meget heldige, for tænkt hvis flodbølgen var kommet midt om natten og strømmen var gået. Så havde tabstallene været betydeligt større. I dag skulle de have været hjemme igen, hvis alt var gået efter planen.