EMNER

Hjem til Hobro i juleblæst

Børnenes bedste ven dukkede rettidigt op på Store Torv

HOBRO:Hvor er jeg henne - er det her mon Hobro? Julemanden steg ned fra sine kane og kiggede desorientret rundt blandt de mindst 200 forventningsfulde børn og voksne på Store Torv. Og før nogen forbarmede sig til at svare "jaaah", smilede den rødklædte gammelfar huldsaligt fra sit store hvide skæg og gryntede glad: - Åhja, her står et væltet juletræ og derovre hører jeg Hobro Borgervæbning. Så er alt, som det skal være. Jeg må ganske bestemt være kommet til Hobro. Så sikkert og vist, som var han bestilt til det. Og så vankede der ellers den sædvanlige portion håndslyngede karameller til lyden af de kanebimlende klokker fra Rudolf og de andre fjordbagger - spændt for Bent Rosenbergs og Kim Kannegaards rullende køretøj. Snart stillede folkemængden an til hjemlig ho-ho-hygge rundt om det forblæste juletræ, hvor dansen lystigt gik til de uopslidelige klassikere Højt Fra Træets Grønne Top og På Loftet Sidder... En særlig udbytterig søndag eftermiddag i Hobro havde i øvrigt: Oscar Castel, Andreas Kristensen, Joachim Laustsen, Kirstine Kristensen, Nikoline Kejser, Jan Poulsen, Katrine Nielsen, Sophie Hvass, Ida Skovmand, Mensudin D., Morten Kirketerp, Oliver Nielsen, Hjalte på to og et halvt år, Mathilde Espersen, Luna Schrøder, Dennis Andersen, Amalie Kambskard, Rico Andersen, toårige Frida, Mathilde Nielsen, Jonas Fjelsted, Jeppe Mortensen, Martin Kannegaard, Lasse Bundgaard, Nicolaj Nielsen, Marie Ingvardsen, Laurits Sveistrup, Terese Kejser, Zenia Færch Sanne Helle, Maria Rasmussen, Ingelise Laursen, Rasmus Castel, Melika D., Camilla Andersen, Amanda Michelsen og Marie Astrup Kalstrup. Alle 40 afviste med deres korrekt satte kryds på ønskedsedlen den absurditet, at julemanden plejer at blive vækket i Hobro Idrætscenter, thi denne rituelle manøvre hører som bekendt hjemme i Bies Gård. Til alle 40 vankede der en julegave for et rigtigt svar. Ved kanen stod forresten også Hobromanden, som sender følgende hilsen til alle: - Glædelig jul og godt nytår. Nu ser I mig ikke før til fastelavn.