Hjemlig hygge og hårdt arbejde 6000 km væk

Men indretter sig med hinanden på Ganci Air Base i Kirgisistan, hvor nordjyderne sætter deres præg på den danske koloni

Militær 9. februar 2003 07:00

Smukke, vilde bjerge afgrænser horisonten mod syd og med 1500 km til havet er luften så knastør, at det knitrer lige så meget i næsen og bihulerne som i det frosne grus på den amerikanske luftbase Ganci Air Base i Manas, Kirgisistan. Et land, der engang var befolket af stolte nomader til hest, men som efter 100 år som sovjetrepublik er et udpint og forvrænget spejlbillede af vesten. - Men når jeg vågner om morgenen, stikker hovedet ud af teltet og ser til venstre, op på bjergene, så er jeg glad, forklarer det danske flyvevåbens tolk, Esben Rude Nielsen. Han er godt nok uddannet i søværnet, men han er ganske enkelt uundværlig i den daglige vekselvirkning mellem basen og omgivelserne. Han er 35 og idealist, og han arbejder al den tid han ikke sover. Formålet er at skabe bedre vilkår for vennerne udenfor hegnet og de bedste arbejdsbetingelser indenfor hegnet. Han arbejder på at sikre, at kirgisernes fromme ønsker går i opfyldelse: At basen ikke bliver skyld i, at de får en masse bomber i hovedet, og at de får en del af kagen mens det står på. Deres smukke og vilde bjergrige land er et af de allerfattigste i Centralasien og kun 10-15.000 af de knap fem mio. kirgisere har hvad man kan kalde en vestlig levestandard. Og de fleste af dem er nok på én eller anden måde i familie med præsidenten... Her, på et sted, der engang var en del af Silkeruten fra Kina til Europa og tæt på K2, verdens næsthøjeste bjergtop 8.611 meter over havet, er der fra det skinbarlige ingenting på den stenede grund rejst et funktionsdygtigt samfund med 2000 indbyggere. Telt ved telt bor og arbejder de tusindvis af kilometer hjemmefra i uger eller måneder. De kommer fra Korea, Spanien, Italien, Holland, Norge, USA og Danmark, og de er en del af den vestlige indsats, der skal sikre, at Afghanistan bliver på den med vestlige øjne rette kurs efter Taleban-styrets fald. Med amerikansk effektivitet er lejren om ikke komfortabel, så i hvert fald til at leve og arbejde i, også for de 150 danskere på basen - hvoraf mange er nordjyder med tilknytning til Flyvestation Aalborg. Og hvor amerikanerne er effektive, hollænderne højrøstede og nordmændene har udstyret i orden, så er danskerne - ude som hjemme - eksperter i at skabe hygge. Men de er også kreative og fleksible, og når man taler med amerikanerne på basen er der ingen tvivl om, at danskere er et vigtigt led i den amerikansk ledede Operation Enduring Freedom. Hver aften er der stuvende ful i Valhalla, det skandinaviske velfærdstelt, hvor ølkort sikrer hver person adgang til at købe to gange en halv liter af den udmærkede lokale øl Baltika. Men der er også andre fornøjelser. Lejren er spækket med dvd'er med alle de nyeste film, købt enten i den amerikanske butik BX/PX eller endnu billigere i Bishkek, der er den mere stilfærdige Franske Café, hvor væggene er smukt dekoreret med kraftfulde lokale malerier, der er amerikanernes velfærdstelt, hvorfra der jævnligt lyder country for fuld udblæsning, der er hjemlige sysler og hygge i teltene og der er mulighed for ture ud af lejren. De kan enten gå til den nærliggende civile lufthavn, hvor der er små butikker og caféer - samt internetcafé, hvor en halv time i cyberspace koster omkring 40 zum - ca. 8 kroner - til byen Manas eller til hovedstaden Bishkek, hvor der skønnes at være mellem 500.000 og 1 mio. indbyggere. Turen til hovedstaden foregår med privatchauffør, der for 700 zum er parat til at guide turisterne rundt og gerne venter halvt og hele timer mens vestens repræsentanter plejer deres shopping-gen især i Zum, det største stormagasin i Bishkek. En af oplevelserne kan være at chaufføren måske får lidt for meget fart på ud af den ekstremt brede, snorlige og dårligt vedligeholdte motorvej fra sovjettiden. En af de mange historier, man kan høre i lejren, og som nok har noget på sig, er at præsidenten uddeler vejstrækninger til sine over 35.000 politifolk. Her kan de så stille sig ud med en radarkontrol og tjene til livets ophold. Bøden for at køre 20 km for stærkt kan være på 100 zum - men river man papiret i stykker kan man betale det halve sort. Lejrlivet er fuldt af myter og historier. Sniksnak om den langhårede køkkenmedhjælper i EPAFs madtelt, om ski-og jagtture i bjergene, om den koreanske offficer, der på den amerikanske base Bagram blev skudt af en overordnet fordi han talte for højt i telefonen, om oliefyr, der giver for meget eller for lidt varme, om det er bedst at spise i EPAFs madtelt eller i den amerikanske Chow Hall - eller om der måske ikke er anden udvej end at besøge den danske pølsevogn, der er leveringsdygtig i både små og store hottere. Om de små og store gnidninger, der er uundgåelige, når så mange skal leve så tæt sammen så primitivt så langt hjemmefra. Men sniksnakken er også stof til de lejrmyter, der er med til at give Tent City en identitet som som samfund. Et fællesskab med en historie og med sine egne klenodier, arvet fra forgængerne i teltfællesskaberne, og med sine egne udtryk og trends som måha'er - betegnelsen for de nyeste tilbud i basebutikken eller Zum, dem man bare må have. EPAF (European Participating Air Forces) er betegnelsen for den fælles dansk-norsk-hollandske F 16 styrke i Manas. De seks danske fly skulle egentlig trækkes hjem i foråret, men Folketinget har netop besluttet at forlænge det danske engagement i Kirgisistan et halvt år.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...