EMNER

Hjemløs erkendte indbrud

En 35-årig hjemløs mand blev i foråret anholdt af politiet i Hjørring under mistanke for villaindbrud. Manden erkendte dengang forholdene, og blev efterfølgende løsladt til senere retsforfølgelse.

Men da politiet igen havde brug for at afhøre manden, var han ikke sådan at finde - hjemløs som han er. Tirsdag morgen lykkedes det dog, og manden erkendte yderligere fem til 10 tyverier fra biler rundt om i Hjørring - og blev atter løsladt. - Han har lovet, at han vil holde sig i nærheden, indtil han skal for en dommer - og det må vi jo så håbe, at han gør, siger vicepolitikommissær Jens Erik Poulsen fra politiet i Hjørring.