Hjemmebanen kan blive afgørende

AG København er favorit inden dagens pokalfinale, men publikum i Gigantium kan skubbe magtbalancen

Robert Hedin og resten af Aalborg Håndbold tabte hjemme i Gigantium. Arkivfoto: Martin Damgård.

Robert Hedin og resten af Aalborg Håndbold tabte hjemme i Gigantium. Arkivfoto: Martin Damgård.

Eftermiddagens pokalfinale nærmer sig med hastige skridt, og spillerne fra Aalborg Håndbold er klar over, at der venter en stor opgave i forsøget på at forhindre gæsterne fra AG København i at sikre sig den fjerde danske titel på stribe. - AG København er et komplet hold, så vi er nødt til at være gode i alle faser af vores spil, og så får vi at se, om vi kan drille dem. Presset er i hvert fald ikke på vores skuldre, og AG København går ind til kampen som favorit, siger Aalborg Håndbolds norske målmand Ole Erevik. I gårsdagens semifinale mod Nordsjælland Håndbold var det forsvaret, der fungerede bedst for Aalborg Håndbold, og hvis resten af spillet bliver løftet, så er der muligheder. - Vi har jo slået AG København en gang tidligere, så det går vi efter at gøre igen, siger Aalborg Håndbolds stregspiller Jacob Bagersted. Publikums indflydelse Lørdag eftermiddag var der stadig 400 billetter til salg til eftermiddagens finale, og et fyldt Gigantium vil kunne hjælpe Aalborg Håndbold i jagten på pokalen. - Jo flere folk, der er på tribunerne, des sjovere bliver det også. Jeg synes, at tilskuerne skaber en fantastisk ramme, siger Ole Erevik. Den opfattelse deles af holdkammeraten på stregen. - Det er altid dejligt at spille på hjemmebane, og publikum her i Aalborg gør det altid godt, så jeg håber, at der kommer mange og hepper på os, for det bliver en meget svær kamp, siger Jacob Bagersted.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden