Hjemmelavet i Hanstholm

Det er trange tider i Hanstholm. Efter at færgerne fra Norge er stoppet, har byen mistet en stor del af de turister, som ellers har brugt mange penge hos byens butikker og naturligvis også hotellet på Chr. Hansensvej. Byen knytter sine forhåbninger til de nye omtalte Thy-færger, men indtil da kan de lokale glæde sig over, at de har en mulighed for at komme ud og få en rigtig god kulinarisk oplevelse på Montra-hotellet. Hotellet har ligget i byen i mere end 10 år, men for seks år siden fik stedet nye ejere. I dag drives køkkenet af køkkenchef Rasmus Kristensen, der har hjælp af den nyudlærte kok Benjamin Møller, og stedet arbejder med et flot ambitionsniveau baseret på friske råvarer og hjemmelavede produkter. Netop det har de for alvor tiden til at perfektionere i øjeblikket, hvor turismen desværre er for nedadgående, og det bliver udnyttet. Vi ankommer til hotellet en tirsdag aften i januar, og efter en kort forespørgsel i receptionen bliver vi hurtigt vist ind i restauranten, hvor aftenens særdeles behagelige tjener tager imod. Udsigten til parkeringspladsen er ikke noget at råbe hurra for, men selve restaurationslokalet er hyggeligt indrettet med flotte lamper og flot dækkede borde. Vi får menukortet i hånden, og allerede her møder vi aftenens første behagelige overraskelse. Det er nemlig dejligt overskueligt med fire forretter, fire hovedretter og fire forskellige desserter foruden en classic menu med to retter, der mere henvender sig til gæsten med trangen til et hurtigt måltid mad. Da vi er ude i anmelderregi, går vi dog a la carte vejen, og min kvindelige medspiser beslutter sig for glaserede kammuslinger til forret og dagens fisketallerken til hovedret, mens jeg kaster mig ud i hummerbisque til at starte på og derpå restaurantens vildtsymfoni. Menukortet rummer både en fisketallerken og dagens fisk, og begge dele bliver kyndigt præsenteret allerede ved udleveringen af menukortet. Vine i udvalg Et blik på vinkortet viser, at stedet fører en række vine på fast basis, og derudover har de et yderligere kort med vine, der kun findes i et begrænset udvalg - hvilket tydeligt illustreres af, at antallet af flasker er skrevet ind med kuglepen ud for navnet. Vi vælger en flaske hvidvin, som min medspiser kan nyde hele vejen igennem måltidet, mens jeg selv har fået fornøjelsen af at køre, så jeg bestiller blot et glas af husets rødvin til hovedretten og tiltusker mig et glas hvidvin til forretten. Vinen kommer hurtigt til bordet - en sydafrikaner fra Brampton årgang 2006, lavet på viognier druen. En dejlig vin, der dog serveres en anelse for kold, og derfor lige skal bruge lidt tid til at varme op i glasset, men så åbenbarer den sig også med masser af frugt og friskhed. Sammen med vinen får vi lidt hjemmebagt brød og smør - en behagelig oplevelse med sprød skorpe og blød krumme. Min medspiser får en flot tallerken med fem glaserede kammuslinger på en bund af sauteret fennikel. Fenniklen fungerer glimrende som tilbehør og fremhæver de delikate smagsnuancer i muslingerne, og desuden følger en sauce af brunet smør tilsat kapers og soja. Alt i alt en behagelig ret - en simpel anretning men alligevel dejligt afrundet i smagen. Selv nyder jeg også min bisque, der er et nedkog af hummeren, så man sidder tilbage med de allerstærkeste smagsnuancer, der så bliver afrundet med fløde. I bisquen ligger nogle rejer og kammuslinger, der er tilberedt til perfektion, så der stadig er bid i dem til suppen. Selv ville jeg måske nok foretrække en endnu mere smagfuld bisque, da denne måske nok er en anelse til den tynde side. Store portioner Efter den vellykkede start på menuen får vi kun en kort venten, inden hovedretterne finder vej til bordet, og kort forinden har jeg fået skænket mit glas af husets rødvin - en Colle Forte fra Veneto-regionen lavet på sangiovese og merlot. En rimelig vin uden de store overraskelser. Min medspiser er begejstret for sin fisketallerken, der består af tre slags fisk. To stykker stegt laks, et stykke sennepsmarineret hellefisk og endelig et stykke farseret søtunge med laks. Laksen er, som den skal være, hvor kødet falder fint fra hinanden uden de store problemer. Hellefisken har masser af smag fra den gode marinade, mens søtungen måske er lidt til den tørre side. Til gengæld er der ingen problemer med tilbehøret. Friske kartofler med en fiskesauce baseret på dild. Desuden en terrin med gulerødder og æg, glaserede løg og dejlige friske sukkerærter, der er helt fantastisk sprøde i konsistensen og med masser af smag. En god udnyttelse af de friske råvarer, der kan skaffes ved den lokale fiskehandler. Selv får jeg også en stor servering med tre slags kød. Der er fasanbryst, stegt kænguru og endelig dyreryg. Fasanen er dejligt mør i kødet, og det samme gør sig gældende med dyreryggen, der nærmest ikke byder kniven modstand. Til gengæld er kænguruen en anelse til den tørre side - et svært stykke kød at få helt perfekt, men stedet reklamerer med, at der er altid er stykke eksotisk vildt på kortet. Som tilbehør er der svampe, en kartoffelkage, og den samme gulerodsterrin, der er med til fisken. Og endelig lidt glaserede rødløg. Med følger en kande med sauce piment - en sauce lavet på nedkogte, blendede peberfrugter, der så tilsættes fløde. Og peberfrugterne giver netop den sødme, der passer så godt til vildt. Trods en begyndende mæthedsfornemmelse beslutter vi os for at tage en gang dessert, og her bliver vi absolut ikke skuffede. Desserten viser nemlig for alvor, hvad køkkenet er i stand til. Vi prøver begge stedets desserttallerken, og var vi mætte inden, så bliver vi det da for alvor nu. Ind kommer en særdeles flot tallerken med hjemmelavet mandelkage, en hjemmelavet chokolade terrin med pistacie, hjemmelavet chokoladeis og jordbærsorbet og små hjemmelavede petit fours. Desuden er der som et lille ekstra pift små hjemmelavede stykker Bounty (ligesom chokoladebaren) - den kunne de godt lave en fabrikation af, ville Agnes Jensen have sagt i Matador. Der er pyntet med et lille chokolade gitter, og et stykke kandiseret appelsin, og for at give et lille pift af syrlighed er der også nogle syltede blommer. En utroligt flot anretning, og selvom man til sidst er meget mæt, så kan man næsten ikke få sig selv til at stoppe med at spise. Efter denne overdådige dessert beder vi om en regning, og den lyder på 1.328 kroner, hvilket ikke er billigt, men heller ikke sindssygt dyrt. Køkkenet har vist, at der et højt ambitionsniveau trods de trange tider, og for det kvitterer vi med fire gafler efter et godt og til tider særdeles kreativt måltid. Montra Hanstholm Hotel Chr. Hansensvej 2, Hanstholm, Tlf.: 9796 1044 Åbningstider: Mandag til søndag fra 17.30 til 21.30