Hjemmemode gi’r magt til kvinder

Hjemlighed er tidens mest dominerende tendens, og hun køber hippe samtalekøkkener og broderede duge som aldrig før, mens han blot kigger på

Hos mange familier bliver kataloget med de kridhvide badestrande i disse år skiftet ud med boligtillæg og boligmagasiner, der fortæller, hvordan vi gør haven klar, og hvordan vi kan gøre det hyggeligt på toilettet. Det giver mere magt til kvinderne, for danskerne dyrker nemlig boligen og hjemmet som aldrig før, lyder meldingen fra trendeksperter. For vi drømmer om det gode og rigtige liv, hvor der er overskud til at dyrke det nære, have god tid, fokusere på familien, traditioner, rødder og fællesskab. - Det er alt sammen værdier, som hjemmet repræsenterer, og som vi er i underskud af i en travl og præstationsfokuseret hverdag. Derfor er boligen blevet vores største statussymbol, siger Lone Sønderby, der er trendekspert hos Rostra Kommunikation og igang med at skrive en bog om hjemlighed i moden. - Det opfattes i dag som anonymt og upersonligt at tjekke ind på et hotel i udlandet for at lade sig varte op og forkæles, mens der er anseelse i at blive hjemme, siger hun. 1950’erne er forbillede 1950erne er den altoverskyggende reference i hjemmene i dag. Huslige sysler med krukker, der passes ved siden af det saftige æbletræ og frikadeller, der laves fra bunden, er moderne. Det afspejles også i tidens reklamer med kernefamilien i centrum fremfor åleslanke supermodeller, modetøj med vipsetaljer og strutskørter og de skandinaviske designermøbler á la Arne Jacobsens Myren. - Den tid er i vores hoveder en stor fantasi om evig sol, sommer og søndag - som i en dansk folkekomedie. Det er her, kernefamilien inklusiv de tætklippede eviggrønne græsplæner blev født, siger Lone Sønderby. Savner forankring Hjemligheden er opstået i en tid, hvor danskerne er allermindst hjemme. Og fritiden er indskrænket. - Dyrkelsen af hjemmet handler i høj grad om længslen efter forankring i en travl og globaliseret verden. Verden kommer hele tiden tættere på gennem tv, radio og mobiltelefonen, og man kan ikke bare trække gardinerne for og gemme sig væk, siger Mette Mechlenborg, der er cand. mag i moderne kultur med speciale i “hjemlighed” og ansat ved Center for Bolig og Velfærd. - Så forankring i hjemmet ses i dag som en luksus, og vi opfinder vores identitet gennem indretningen af den personlige bolig, siger hun og fremhæver, at der bygges samtalekøkkener som aldrig før, selvom vi aldrig har lavet så lidt mad til os selv som nu. - Vi drømmer om det idylliske familiefællesskab. Forældrene skal overskudsagtigt tilberede maden og åbne vin i køkkenet, mens børnene laver fingermaling, siger Mette Mechlenborg. - Men ved at vi investerer i dyre køkkener, håber vi på, at vi får mere tid til at være sammen om maden. Det er ligesom med fars fiskestang, der samler støv i entreen og webergrillen, der bliver større og større for hvert år uden, at man rigtig får tingene brugt, pointerer hun. Tv-serien Sex and the City om de trendsættende frustrerede singlepiger i storbyen er blevet erstattet af succes-serien Desperate Housewives, der handler om husmødre i forstaden. Det er et klart eksempel på, at det er blevet smartere at opholde sig inden for ligusterhækkens rammer end på storbyjunglens cocktailbarer, mener trendeksperten Lone Sønderby. - I de seneste år er boligen blevet feticheret som en forlængelse af vores identitet. Valget af indretning fortæller, hvordan vi ser os selv - og det er mere som husmoren, siger Lone Sønderby. Hun mener ikke, at iscenesættelsen i hjemmet kun er til ære for naboer og venner. - Den sker først og fremmest for vores egen skyld. Med vores indretning prøver vi at skabe dét liv, som vi gerne vil leve. Kvinder styrer hjemmet De danske familiers dyrkelse af boligen giver kvinderne mere magt. Kvinderne har nemlig sat sig på indretnings- og udbygningsmagten, mener Karen Sjørup, der er leder af Centret for Ligestillingsforskning på Roskilde Universitetscenter. - Når kvinderne i forvejen tager sig af størstedelen af de huslige pligter som rengøring, at hente børn og indkøb, så vil kvinderne også have det på deres måde med hensyn til indretning, farver og udbygning af hjemmet, forklarer Karen Sjørup. I mange hjem bliver mandens ting derfor skubbet ind i gæsteværelset eller får et hjørne på loftet, så de broderede duge og det blomstrede mormorporcelæn kan få plads. - Mandens ting og hans måde at gøre tingene på bliver dermed marginaliseret. Det tøj han vælger til børnene og de farver, han vil have på væggene er ikke gode nok, og det skyldes, at kvinderne vil have lov til at bestemme, for det plejer de at gøre uden indvendinger, siger Karen Sjørup. Hjemlighed udenfor Hjemligheden dyrkes nu ikke kun i hjemmet, men også uden for boligen. Man kan se det på farten. Danskerne slentrer som aldrig før ned ad hovedgaden med en formiddagskaffe “to go,” mens de hører deres personlige sange på iPod"en. Butikker og caféer er gået væk fra den minimalistiske tendens og indretter sig med mormor-mønstrede gardiner, dekoreret tapet og genbrugsmøbler - så kunderne kan føle sig hjemme. Gamle håndarbejder er også blevet hypermoderne igen, og på cafeer er strikketøj et smart tilbehør til trendy kvinder, fortæller Mette Mechlenborg. - Man kan købe et arrangeret mønster, hvor halstørklædet er halvt strikket. Så tager man det med på caféen, for det vigtigste lige nu er at signalere tid og overskud, siger hun.