Hjemmepleje godt kørende
IMS Service vokser og investerer i 18 nye biler på én gang

Iben Simonsen fik nøglerne til 18 nye Citroen C3-biler af Frederik Kræmer Aagaard fra Uggerhøj. Privatfoto
FREDERIKSHAVN:Iben Simonsen, indehaver af hjemmeplejefirmaet IMS Service, greb dybt i lommerne forleden, da hun investerede i ikke mindre end 18 splinternye Citroen C3-biler fra Uggerhøj.
IMS Service var et af de fire hjemmeplejefirmaer, som slap gennem nåleøjet og vandt Frederikshavn Kommunes udbud af kommunal hjemmepleje, og siden er IMS Service vokset med raketfart.
- Før var vi otte mand i firmaet. Nu er vi 43, siger Iben Simonsen, der startede firmaet i 2009.
IMS Service har overtaget en række kunder fra nogle af de selskaber, som ikke blev godkendt som kommunal leverandør, og de fleste af de nye medarbejdere kommer også fra de firmaer, der blev valgt fra.
- Tidligere kørte medarbejderne i privatbiler og fik udbetalt kørepenge, men med så mange medarbejdere og så stor en udvidelse af firmaet var vi nødt til at tænke nyt og omstrukturere. Vi har også ansat flere folk på kontoret i Kattegat Silo, så vi altid er fire mand på kontoret, fortæller Iben Simonsen.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.