Hjemmerøvere uden plan

HORSENS:Det var tilsyneladende et planløst raid, da en bande hjemmerøvere i sidste uge slog til mod et ægtepar i Skovby ved Galten og dræbte den 76-årige Karsten Nør- gaard. - De har været over hele huset, så der er ikke tegn på, at de gik efter noget bestemt, siger efterforskningsleder Peter Krogh. Tirsdag fik politiet omkring 200 henvendelser i sagen og man er nu oppe på 500 henvendelser fra ogffentligheden. Mandag efterlyste politiet en sort stationcar med de litauiske nummerplader DHE 902, og Sydøstjyllands Politi er i kontakt med de litauiske myndigheder for at finde frem til bilens ejermand. Efterlysningen fik adskillige til at henvende sig til politiet. Gerninngsmændene er de samme, som i august brød ind i ægteparrets villa og stjal nogle geværer, som blev fundet på flugtruten efter røveriet. /ritzau/