Hjemmesejr til SBK i serie 3

Thorvald Jørgensen spillede en tæt kamp. Arkivfoto: SBK
1. december 2016 09:33

Serie 3 hold 2 har på hjemmebane spillet mod Hjallerup 3. Resultatet blev en meget stor sejr på 6-2.

Thorvald Jørgensen (4,90) tog del i et meget spændende og tæt parti billard. Efter close race hele vejen, var der således lagt op til en dramatisk afslutning. Sommerfuglene baskede med vingerne, og det tog lidt af koncentrationen i den afgørende fase. Noget uheldigt endte det hele således med et uhyggelig smalt nederlag.

Poul Erik Thomsen (5,00) viste på ny god koncentration og spilforståelse. På de kritiske tidspunkter havde han tillige overskud til at bevare roen i spillet. Således kunne han efter en godkendt indsats atter smage sejrens sødme.

Poul H. Pedersen (11,22) var fra start yderst fokuseret. Dette medførte et godt falkeblik for spillet. De svære facetter blev således gjort legende lette. Da alt således gik op i en højere enhed, kunne han sluttelig trille en særdeles sikker sejr i hus.

Laila Knudsen (14,41) kom godt ud af startblokken. Med spil af høj karat holdt hun således et solidt greb om kampen. Alle angreb blev mesterligt afvist, og sluttelig kunne hun omsætte en meget flot indsats til en sikker sejr.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...