Hjemmesygepleje over for nye udfordringer

Uddannelse er afgørende for at imødegå de fremtidige udfordringer i hjemmesygeplejen

En ny rapport siger, at der bliver stadig flere og mere komplekse opgaver i hjemmesygeplejen samtidig med, at der sker en afprofessionalisering af området.Arkivfoto

En ny rapport siger, at der bliver stadig flere og mere komplekse opgaver i hjemmesygeplejen samtidig med, at der sker en afprofessionalisering af området.Arkivfoto

JAMMERBUGT:Mange indlæggelser, som skyldes dehydrering, infektioner, fald og generel svækkelse af ældre, kunne forebygges i kommunernes hjemmepleje. Det mener Sidsel Vinge, der er seniorprojektleder hos DSI Institut for Sundhedsvæsen. - Mange af de ældre, der indlægges med disse diagnoser, har hjemmesygeplejen i forvejen kontakt til. Derfor kunne de spille en stor rolle i forhold til forebyggelse af indlæggelser, siger Sidsel Vinge. Hun tænker ikke på kost, rygepolitik og motion, men at plejepersonalet er opmærksom på de signaler, der kan aflæses hos ældre borgere. - Man kan undgå meget ved at have bedre styr på borgerne ude i deres hverdag, siger hun. Med assistance fra Karen Kramhøft og Andreas Bøgh har Sidsel Vinge beskrevet Hjemmesygeplejen i Danmark i en rapport fra februar 2006. Komplekse opgaver Rapporten peger på, at der bliver stadig flere og mere komplekse opgaver i hjemmesygeplejen samtidig med, at der sker en afprofessionalisering af området. Det kommer til udtryk i en nedgang i antallet af sygeplejersker til fordel for andet og lavere uddannet personalet. - Det hænger ikke sammen. Jo lavere uddannelse, desto dårligere klinisk udgangspunkt har man for at se, hvordan det går ude hos fru Hansen, og man skal have det kliniske overblik for at se, om det er ved at gå galt, siger Sidsel Winge. Hvis ikke dem, der kommer rundt til borgerne, har den fornødne faglige viden, er der en stor risiko for, at det ender med en dyr indlæggelse. - Det er normalt, at der er faldende funktionsniveau hos mange ældre, og det handler om at tage tingene i opløbet og have tid og overskud til de forebyggende observationer, siger Sidsel Vinge. For eksempel er det ikke ensbetydende med, at fru Hansen er dårligt gående og skal have gangstativ og hjælp til indkøb, blot fordi hun ofte falder. - Jeg har lige haft et interview med en hjemmesygeplejerske omkring en ældre patient, der falder. Sygeplejersken mistænker de blackouts, som får patienten til at falde, kan skyldes, at hendes blodsukker ryger op og ned, fordi hun har en uopdaget drabets eller en dårligt behandlet diabetes. Hvis der kommer styr på det, får hun ikke blackouts og falder. Dermed slipper hun for et gangstativ, hun kan stadig bevæge sig og holder bevægeapparatet i gang og kan derved måske udskyde behovet for pleje, siger Sidsel Vinge. Analyse af sektoren Rapporten kommer ikke med en anbefaling til kommunerne, men er en analyse af de problemstillinger, plejesektoren står overfor i fremtiden. Den påpeger blandt andet en række tendenser, som betyder, at hjemmesygeplejen står overfor en række nye opgaver, der skal løses i borgerens eget hjem. - Der bliver flere ældre, og der bliver flere med kroniske sygdomme, vi har halvanden million kronikere, der er flere cancerpatienter, som ønsker at dø hjemme, og patienterne bliver udskrevet langt hurtigere fra sygehusene. - Desuden er vurderingen, at man kun har fat i halvdelen af folk med diabetes 2, altså gammelmandssukkersyge. Hvem kan få fat i dem? Det kan det personale, der kommer i hjemmet, og her handler det om at have det kliniske overblik, siger Sidsel Vinge. Hun vil ikke komme med en facitliste på, hvordan den optimale fordeling af sygeplejersker og andet personale i hjemmeplejen, bør være, men fastslår blot, at det handler om uddannelsesniveau. - Vi får flere og flere hænder nationalt set, men samtidig er det faglige niveau dalende. Jeg vil ikke udelukke, at man vil kunne uddanne folk til at varetage de mere sygeplejerelaterede opgaver. - Meget af det, der skal til for at kunne forebygge indlæggelser er ikke så højteknologisk, men handler om, at nogen har et ordentligt klinisk blik for basale ting som eksempelvis væskeindtag, ernæring og vægttab. Det er for eksempel ikke højteknologisk at ordinere medicin, men det handler også om at tænke fremad, at kæde tingene sammen og tænke i helheder, siger Sidsel Vinge.