EMNER

Hjemmets hjerte

Mørke træsorter - eller sort lak, viktualierum samt køleskab og opvaskemaskine i skuffer er nogle af tendenserne i dagens køkken. Det giver den personlighed, mange leder efter

11
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Det grå højglans køkken fra Kvik, Mano Cendra, er helt uden greb og åbnes via skjulte udskæringer i lågens top.

Vi er vilde med køkkener. Og vi elsker stadig at bygge om og renovere hjemmets samlingspunkt. Men der er stor forskel på, om du køber et køkken for at prale, for hyggens skyld eller for virkelig at kunne dyrke madlavningens kunst. Vi kræver ifølge Bolius.dk store åbne køkkener uden alt for meget overflødigt. Der skal være rene linjer og funktionelle arbejdsgange. Men det er også vigtigt, at køkkenet er lavet af materialer, der signalerer indivi-dualitet. Men vi søger den gode idé. Vi vil gerne være anderledes. Gerne være de eneste, der har netop det køkken, der står i vores bolig. Der er mange muligheder og mange materialer. Det er dog de færreste køkkener, der virkelig skiller sig ud fra mængden. Proportioner og udformning er der ikke ændret så meget på. Det er mere de ting, vi udstyrer køkkenet med, som følger de nye tendenser. Opvaskemaskine og køleskab med skuffer eller lamper med emhætte eksempelvis. Et sort køkken suppleret med f.eks. krom giver et meget stramt og strømlinjet udtryk, som er populært lige nu. Det hvide strømlinjede køkken med højglanspolerede skabslåger og skuffer er også stadig popu-lært. De to typer er de mest almindelige nye køkkener lige nu. De signalerer ro og overskud - at der er styr på det. Flere køkkenfirmaer laver massive træfronter på køkkenskabe og -skuffer, som bliver bejdset med sort eller en anden mørk farve. Træets struktur og årringe kan ses igennem bejdsen og giver et flot spil, som gør fronterne mere levende. Nye, mørke og tropiske træsorter er kommet på markedet. Den tropiske træsort “ovangkol” har et flot varieret farvespil, som ligner valnøddetræ meget. Den og en anden tropisk træsort, “zebrano”, er ifølge Bolius.dk de to nye hotte træsorter på køkkenmarkedet. Der er køkkenfirmaer, der højglanspolerer eller lakerer tropiske træsorter, så de kommer til at se næsten plasticagtige ud. Og så er viktualierummet på vej tilbage. Fortrinsvis i højskabe med indbygget viktualierum. Eller et rigtigt rum med høje skabe eller hylder og bordplade, så der er fralægningsmulighed og arbejdsplads. Endelig er der en tendens til at beholde det gamle funktionelle køkken og blot give det en “makeover” ved at udskifte skabslåger, bordplader og hårde hvidevarer. Nyt køkken eller blot lidt nyt tilbehør? Ideer er der nok af. Lad dig inspire af billederne eller besøg en af den mange køkkenbutikker, der holder åbent i denne weekend. Kilde: www.bolius.dk