Hjemmeværn samler styrker i Hobro

Nyt fjord-kompagni erstatter gamle enheder i Hobro, Rostrup og Hadsund

HOBRO:Det roder i våbenkammeret hos Hjemmeværnskompagni 1310 Fyrkat. Et dusin uniformerede folk er samlet i kælderlokalet på Lupinvej for at forberede et tilbagetog. Det gamle kompagni udslettes 1. maj. Ikke af en fremstormende, russisk panserbataljon, men derimod af et par præcise pennestrøg i det seneste forsvarsforlig. Hjemmeværnet skal spare penge, og korpset lægges om til nye opgaver. - Det er vemodigt, siger 55-årige Ellen Vestergaard. Oversergenten fra Nørager er kompagniets kommandobefalingsmand og daglige administrative leder. Det har hun været i snart 25 år. - Ellen er kompagniets mor og vores fælles hukommelse, bemærker en af de andre soldater. De gør klar til møde, for der skal arrangeres reception på lørdag 30. april i anledning af de mange ændringer. Nyt fjordkompagni Den politiske aftale for forsvaret betyder, at hjemmeværnskompagnier over alt i landet forsvinder. Styrkerne samles i nye og større enheder. Alligevel efterlades Hobro ingenlunde forsvarsløs. Når kompagniet i Hobro forsvinder sammen med 1309 i Rostrup og 1311 i Hadsund, genopstår de som et nyt "1312 Fjorden". Det får base i Hobro, og ansvarsområdet kommer stort set til at svare til den nye Mariager Fjord Kommune. Der er opbrudsstemning hos det dødsdømte 1310 Fyrkat, selv om dronningen og prinsen signalerer ro fra fotografierne på endevæggen. Tropperne er mentalt begyndt at forberede sig på nye opgaver. Over de senere år er Hjemmeværnets rolle flere gange skrevet om. - Før i tiden trænede vi til f.eks. at kunne sikre motorvejsbroer. Vi forberedte os på en konventionel krig og lærte at genkende bestemte, fremmede magters kampvogne. Men den kolde krig er slut, og truslen fra den front er væk. Derfor er det fornuftigt at ændre vores opgaver, siger kompagnichef Jens Christian Kløve fra Valsgaard. Mening med galskaben Den 39-årige kaptajn er civilingeniør og arbejder på Aalborg Tekniske Skole, når han ikke er i uniform. Selv om Hjemmeværnet tumler gennem store omvæltnigner, ser han dem som udfordringer og som nødvendige. - Hjemmeværnet må udvikle sig med resten af samfundet. Vi skal gøre nytte og gøre en forskel. Der skal være en mening med galskaben, og vi skal ikke være en organisation for organisationens skyld. Så betaler samfundet jo bare en masse penge for, at nogle mennesker kan have en aktiv fritid, siger Jens Christian Kløve. Selv meldte han sig til korpset som 17-årig. Det var udelukkende af politiske årsager. - Min familie stammer fra Sønderjylland, og vores danske sind er stærkt. Dengang i 80'erne så jeg en trussel mod Danmark, og jeg ønskede at bruge min værneret. I dag er der ingen, der tror på, at en fremmed nations kampvogne pludselig ruller ind over vore grænser. Jens Christian Kløve forklarer, at styrken nu står over for en mere uklar fjende. - Vores nye opgaver går blandt andet på at hjælpe politiet i forbindelse med terrortrusler. Vi kan f.eks. bevogte samfundsvigtige installationer og spare politiet for at skulle bruge enorme ressourcer i en krisesituation. Hjemmeværnet får også en rolle, når naturen bider fra sig Under orkanen i januar assisterede lokale hjemmeværnsfolk ved oversvømmelsen i Løgstør. Slut med dysekanoner De nye tider betyder, at kompagniets udstyr skal forvandles. - Jeg kan ikke forestille mig, at vi beholder vore dysekanoner til bekæmpelse af kampvogne, siger Kløve. Han forlader kompagniet i Hobro og skal i stedet være chef for stabskompagniet i Hjemmeværnsdistrikt Himmerland-Thy med base i Aars. Chef for det nye 1312 Fjorden bliver kaptajn H. Noisen fra Hadsund. Premierløjtnant Ole Hermansen fra Hobro bliver næstkommanderende, og Ellen Vestergaard fortsætter som én af to kommandobefalingsmænd. Dagplejer i trøjen Hun var knap 30 år, da hun i 1979 lod sig indrullere i Hjemmeværnet. Hun var dagplejer og trængte til nogle anderledes oplevelser. Året efter kom hun til 1310 Fyrkat og har været befalingsmand i alle årene. - Kompagniet og Hjemmeværnet har været mit halve liv. Jeg har lært næsten alle opgaver i kompagniet, og det har været en stor udfordring, siger Ellen Vestergaard. Hun prøver at se optimistisk på de nye tider. - Der er mange følelser forbundet med at se 1310 forsvinde. Men jeg kunne aldrig drømme om at melde mig ud af Hjemmeværnet, forsikrer Ellen Vestergaard.