Als

Hjemstavnsmuseum renoveres

Hjemstavnsmuseet i Als. ARKIVFOTO: mICHAEL kOCH

Hjemstavnsmuseet i Als. ARKIVFOTO: mICHAEL kOCH

ALS:Hjemstavnsmuseet i Als gennemgår i disse dage en omfattende udvendig renovering. Træværket repareres og hele museet kalkes. Busten af Jens Jensen bliver rejst for tredje gang, og denne gang sikres den med bolte, så hærværkslystne ikke får mulighed for at vælte den igen. Stenen med inskription og bronzehovedet af Jens Jensen er kørt til stenhugger. Det bliver stenhuggerens opgave at montere bolte i både sten og hovedet. Selve soklen er gravet ned i jorden og med stenen fæstnet til denne sokkel vil det ikke være muligt at vælte sten og buste uden hjælp af en større entreprenørmaskine. Sten og buste stod oprindeligt i anlægget på Springvandspladsen i Als, men blev for adskillige år flyttet til museet.