Hjerl Hede i krise

På Hjerl Hede kan publikum bl.a. opleve gamle håndværk og livet på landet i gamle dage. Arkivfoto: Tommy Kofoed
Museer 1. februar 2009 05:00

HOLSTEBRO: Det kendte frilandsmuseum Hjerl Hede mellem Skive og Holstebro er i krise. Museets besøgstal er styrtdykket, og hver tiende medarbejder skal derfor fyres. Blandt de fyrede er museumsinspektøren, der blev ansat for at styrke forskningen på Hjerl Hede. Dermed tvinges museet også til at drosle ned på forskningen, som ifølge museumsloven er en af Hjerl Hedes hovedopgaver, skriver Dagbladet Holstebro-Struer. Museet har dog ifølge bestyrelsesformand Holger Hedegaard ikke noget valg, da fyringer skal bringe omkostningerne ned på et tidspunkt, hvor der er udsigt til et nyt minus i regnskabet for 2008. Formanden har tidligere erkendt, at museet i flere år har pustet besøgstallet kunstigt op. Ifølge Holger Hedegaard var det indberettede besøgstal til Danmarks Statistik for 2007 således blæst op med over 12.000 ikke-eksisterende museumsgæster. Ifølge bestyrelsesformanden går uoverensstemmelserne i besøgstallet mindst to-tre år tilbage. I 2008 var det reelle besøgstal således kun på 75.000 - det laveste nogensinde. sit 75 års jubilæum. Det blev grundlagt af smørbaronen H.P. Hjerl Hansen som i 1930 åbnede sin bondegård for offentligheden. Siden kom flere bygninger, og idéen om at skabe en historisk landsby tog form. I dag rummer frilandsmuseet 55 bygninger. /ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...