Hjernedød ikke helt accepteret

Etisk Råd vil have ritual indført, så pårørende forstår det juridisk gældende dødskriterium

Etisk råd vil have et ritual indført, så pårørende kan få ro til at tage afsked med den hjernedøde. Arkivfoto: Scanpix

Etisk råd vil have et ritual indført, så pårørende kan få ro til at tage afsked med den hjernedøde. Arkivfoto: Scanpix

KØBENHAVN:Selv om det er 19 år siden hjernedødskriteriet juridisk blev indført i Danmark, kniber det stadigvæk med danskernes viden om hjernedødskriteriet. - Det kunne absolut godt være bedre, og det gælder næsten for os alle sammen, siger næstformanden for Etisk Råd, praktiserende læge Lotte Hvas. - Der er blevet opbygget nogen myter, blandt andet fordi mennesker blander koma sammen med hjernedød. Man hører jævnligt historier om personer, der vågner op efter at have ligget i koma i årevis. De har selvfølgelig aldrig været hjernedøde, men alligevel er der mange almindelige mennesker, der ikke har helt tillid til, at lægerne stiller diagnosen rigtig, og måske kommer til at forveksle koma og hjernedød, siger Lotte Hvas. Indsats mod mytedannelse En undersøgelse i 1996 blandt gymnasieelever over 18 år viste, at 39 procent ikke opfattede hjernedøde personer som helt døde, men derimod som døende. I 2006 viste en undersøgelse, at en tredjedel af den danske befolkning ikke forstod hjernedødskriteriet korrekt. Hver femte mente sågar, at hjernedøde kan komme til live igen. Det Etiske Råd anbefaler i en netop udsendt rapport om organdonation, at der bliver gjort en indsats for at komme myterne og uvidenheden til livs, bl.a. ved at tage emnet op i skoler og gymnasier. Men Lotte Hvas tvivler på, at mere viden automatisk vil føre til flere organdonorer. - Problemet er, at der ikke er noget naturligt over hjernedødskriteriet. Det er kun blevet indført med henblik på organdonation. Hvis der ikke eksisterede noget, der hed organdonation, ville man slet ikke interessere sig for, hvornår personen var hjernedød, siger Lotte Hvas. Danmark har den laveste donorrate blandt de skandinaviske lande, og antallet af organdonorer dækker langt fra behovet for organer. I 2007 døde således 36 nyrepatienter, som stod på venteliste til en nyretransplantation. 14 patienter døde i 2007, mens de ventede på enten en ny lever, hjerte eller lunge. Men det er langtfra sikkert, at mere viden alene vil skaffe flere organdonorer, mener Lotte Hvas. Utrygge pårørende Men det vil give et bedre grundlag for at tage stilling til, om man vil være organdonor. Det er ofte de pårørende, der modsætter sig organdonation, fordi føler sig usikre og utrygge, og det er ifølge Lotte Hvas meget forståeligt. - Følelsesmæssigt er døden for de fleste mennesker det øjeblik, hvor man tager sit sidste åndedræt og ånder ud, og det er svært at ændre på med viden. Hjernedødskriteriet er en meget unaturlig måde at konstatere døden på, fordi kroppen stadigvæk bliver holdt kunstigt i live. Hjertet slår stadig, og der er stadigvæk farve i huden. Selvfølgelig er det vigtigt, at folk ikke er bange for, at lægerne tager fejl, men det er ikke sikkert, at mere viden vil ændre ret meget på folks grundlæggende usikkerhed og tvivl omkring hjernedødskriteriet, siger Lotte Hvas. Etisk Råd foreslår derfor, at man forsøger at skabe et mere forståeligt og trygt forløb for de pårørende, ved f.eks. at indføre et ritual, når hjernedøden bliver konstateret. - Når hjernedøden er konstateret, så sker der i dag en masse ting meget hurtigt for at forberede transplantationen. I nogle tilfælde oplever de pårørende, at de bliver overladt til sig selv. Det hele kan virke meget turbulent. Et ritual som markerer, at nu er personen død, kunne giver de pårørende lidt ro til at tage ordentlig afsked. /ritzau/