Hjernehøj og uden krop

NORDJYSKE følger en lys- og lydmands arbejde under Skagen Festival

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Jan Christiansen er en travl og engageret mand, der leder lys- og lydarbejdet under Skagen Festival. Foto: Carl Th. Poulsen

SKAGEN:Han hedder Jan Christiansen. Han er lys- og lydmand med ansvar for alle fem scener på Skagen Festival. På en ”almindelig” festivaldag lyder en velklingende ringetone fra hans mobiltelefon cirka hvert tiende minut. Opkald fra scenemedarbejdere, der mangler gaffatape, sorte bagtæpper til scenen, ramper eller en tuba. Denne fredag middag er Jans store opgave at få skaffet en elstabler. Eller elstableren er skaffet. Problemet er mere komplekst: maskinen skal transporteres til Skagen Kultur- og Fritidscenter, og Jan skal skaffe en lift, der kan hejse den 1,2 tons tunge elstabler op på lastbilen, der kører den til spillestedet. Elstableren er vigtig, for den skal bruges til at løfte rullevogne med for eksempel trommesæt på. På den måde bliver sceneskiftene mellem de forskellige musikere hurtigere; den enkelte trommeslagers trommer er på forhånd opstillet på en rullevogn og kan dermed køres ind på scenen ganske elegant. Leder og fordeler... - Du har ik’ taget livet af mig endnu, lyder det fra en knoklende scenemedarbejder fra Næstved, da Jan træder ind i medhjælpernes kantine. Jan smiler og svarer, at det kan han jo nå endnu. Han har 70 scenemedarbejdere til denne festival, heraf har han udpeget en leder af hver af de fem scener. Disse ledere står for, at alt klapper på den enkelte scene, mens Jan står med det overordnede ansvar. - Jeg koordinerer alt, hvad der hedder lys og lyd. Jeg fik lige styr på en masse småting under morgenmaden, smiler Jan med højre hånd i et fast greb om mobiltelefonen. - Medhjælperne ringer til mig, og så kan jeg hjælpe dem eller ved, hvem der kan skaffe dét, der er brug for. Luft på scenen Jan besøger alle fem scener og tjekker, at der er styr på løjerne. Da Torvescenen åbner som den første scene fredag, står Jan ved siden af mikserpulten og lytter og observerer, mens Wånsda’ spiller op i teltet. Han er godt tilfreds med, at scenen på torvet er opstillet i hjørnet af teltet. - Vi har nu haft scenen i hjørnet gennem de sidste par år, og det er rigtig godt. Det skaber mere hygge. Desuden går jeg meget op i, at højttalere og lys bliver hængt op og ikke står på scenen. Det giver en mere luftig scene, forklarer Jan, mens han ivrigt peger på scenen og højttalerne oppe i loftet. Wånsda’ affyrer folkemusik, mens publikum allerede klokken 10.30 drikker øl, og børn fra en af Skagens børnehaver har budt hinanden op til dans. - Jeg sørger for at komme rundt til alle scenerne, så medarbejderne kan mærke, at jeg er med, forklarer Jan og bliver afbrudt af et mobilopkald. Efter opkaldet, der tilsyneladende drejede sig om den savnede elstabler fortsætter han: - Desuden er det rart at komme ud og høre musikken, siger Jan, idet han ser op mod Torvescenen. Højt lydniveau I Skagen Kultur- og Fritidscenter er både flere lydmænd og backstage-folk mødt op, selvom det må synes tidligt efter forrige nats koncerter. Skagen Festival har hyret 15 professionelle lydmænd fra Power Supply i Frederikshavn. Jan drøfter forrige aftens lyd med et par mænd. - Noget af lyden manglede krop, siger en af lydmændene, mens han samtidig kommenterer, at lyden i monitoren var ”hjernehøj”. Flere af skagboerne har antydet over for Jan, at lydniveauet under Michael Falchs koncert torsdag aften var for højt. - Michael Falch havde sin egen lydmand med. Og vi har nogle gange lydproblemer med fremmede lydfolk, fordi de ikke tager hensyn til de lokale forhold, konstaterer Jan. Han aftaler med de to lydmænd, at han vil forklare problemet for andre musikere, inden de går på scenen. Nødopkald - Det’ Jan. Nå okay. Det er ikke noget problem, det skal jeg nok skaffe - om ikke andet har jeg selv én derhjemme, siger Jan i telefonen. Beth Harts trommeslager har glemt sin trommestol i København, så Jan må skaffe sådan en. - I sidste uge måtte jeg skaffe en kontrabas og en tuba. Tubaer er svære at leje i denne tid med musikfestivaler over alt, men jeg fik da fat i én gennem ”én, der kender én-metoden”, siger Jan. Sved på panden På Havnescenen sidder to unge, langhårede fyre og spiller på guitar og synger om whisky. Jan går rundt i teltet for at høre lyden både foran scenen og bagest i teltet. - Herinde kører det!, udbryder Jan glad til lederen af Havnescenen, inden Jan drøner videre. - Onsdag og torsdag er de travleste dage for mig. I dag har været mere rolig, griner Jan, da journalisten udmattet af at have fulgt den ivrige lys- og lydmand i fire timer, hentyder til, at han er en travl mand. Dog har der gennem de fire timer til tider kunnet anes en enkelt sveddråbe på panden af Jan, men man er ikke i tvivl om, at han elsker sit frivillige arbejde. - Dét, som jeg synes, er spændende ved dette job er kontakten med medarbejderne og de musikere, der spiller her. - Og selvfølgelig også det tekniske arbejde. Det er sjovt at få det hele til at gå op i en højere enhed, fortæller Jan, inden NORDJYSKE forlader ham, og han halser videre mod Badmintonhallen for at hente flag, inden han skal modtage musikere og holde lydprøver.

Forsiden