Handicappede

Hjerneskadede bor i halvfærdigt byggeri

Pårørende til handicappede i ny boenhed på Gl. Kongevej har fået nok

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Der er svært at nå knap­pen til den auto­ma­tis­ke dør­åb­ner, hvis man sid­der i kø­re­stol.

NØRRESUNDBY:Det skulle egentlig have været så godt - og det er det måske også. I princippet i hvert fald. Efter flere år i en midlertidig boenhed i Gistrup rykkede ni senhjerneskadede i begyndelsen af august ind i et helt nyt byggeri på Gl. Kongevej. Men boligerne har så mange fejl og mangler, at de pårørende har fået nok. - Selv de mest elementære funktioner er ikke i orden, fortæller Frank Sønderkær. Han var selv på ferie, da hans datter flyttede ind i en af lejlighederne. Og selvom rammerne er fine, mangler der stadig så mange ting, at han finder det helt uforsvarligt. - Det er blandt andet galt med døråbnerne, forklarer han. - For at beboerne kan komme ind og ud af deres lejligheder, er der selvfølgelig lavet en trykknapordning. Men døren smækker så hurtigt, at vores datter er kommet i klemme tre gange. Og bruger man knappen til at åbne døren indefra, får man den simpelthen i panden, tilføjer han. Systemet skaber naturligvis stor utryghed for husets kørestolsbrugere. Men det er ikke den eneste ting, de pårørende er utilfredse med. - Der er ingen lys i loftet, så beboerne må klare sig med en lampe, der sidder over køkkenbordet, fortæller Frank Sønderkær. Uden telefon Han forstår heller ikke, at det har taget så lang tid med belægningen rundt om huset og på den udendørs rampe, som er forsynet med en vandrende, der er meget svær at passere i kørestol. Men det er ikke engang det værste: - På indflytningstidspunktet var der ingen telefonforbindelse, så vi kunne ikke ringe - hverken til vores datter eller andre i huset, fortæller Frank. Han tør slet ikke tænke på, hvad der var sket, hvis der pludselig var opstået en brand. For uden telefon er det ikke let at slå alarm. - Kældertrappen er fortsat ikke afspærret, altanerne på 1. sal er ikke færdige, og fælleskøkkenet mangler skabe, så alting står i potter og pander rundt omkring, fortsætter han. - Det stresser og belaster både beboerne og personalet. For selvom de ansatte bestemt gør, hvad de kan, betyder de mange fejl og mangler ofte ekstra arbejde, forklarer han. Afslog at udskyde Som formand for bruger- og pårørenderådet på den boenhed, beboerne oprindeligt blev flyttet fra, har han allerede gjort opmærksom på situationen adskillige gange. Men på et fællesmøde i slutningen af maj afslog ældre- og handicapforvaltningen at udskyde indflytningen. - Vi kunne ellers godt se, hvor det bar henad, fortæller Frank Sønderkær. - Som tidligere byggeleder kunne jeg jo se med et halvt øje, at byggeriet ikke ville blive færdigt til tiden. Men det fejede ledelsen bare af bordet, forklarer han. Ifølge det fratrådte bruger- og pårørenderåd er forholdene på Gl. Kongevej ¿yderst kritisable¿. Og derfor foreslår man, at huslejen tilbagebetales, indtil det hele er bragt i orden. Beboerne i den ny enhed er alle så dårlige, at de skal have trygge og genkendelige rammer. Og det mener Frank Sønderkær ikke, de har i øjeblikket. - De er stressede, frustrerede og kede af det. De fleste er meget følsomme, og derfor skal der heller ikke meget til at vælte deres hverdag, forklarer han. Store regninger De pårørende slås også for at få kommunen til at betale de regninger beboerne fik, da de flyttede fra deres gamle boenhed. Her var der nemlig så lidt plads, at mange kørte mod skabe og døre, og skaderne løber - for fleres vedkommende - helt op i 30.000 kroner. - Det er mange penge for en invalide- eller førtidspensionist, mener Frank Sønderkær. - Senhjerneskader kan jo opstå på mange måder, og det er ikke alle, der har fået udbetalt erstatning, forklarer han. Flytteudgifterne og regningerne for at få udbedret skaderne i de fraflyttede boliger blev allerede vendt på et møde med forvaltningen i januar. Men selvom de fleste erkender, at forholdene i den midlertidige boenhed ikke var optimale, er det svært at få nogen til at vedkende sig regningen. - Vi har allerede forsøgt os med samarbejde og dialog mange gange, siger Frank Sønderkær. - Men selvom vi var tidligt ude, er der stadig ikke sket noget, og forholdene i det ny byggeri er fortsat også under al kritik, understreger han.