Hjerte begravet i sne

Kokain i næsen og en pistol mod tindingen var hverdag for 30-årige Manuel Delgado - men så fik han et flashback.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Det kan være svært at se på ham i dag, men 30-årige Manuel Delgado har levet et hårdt liv på gaden med kriminalitet og stoffer som de eneste rigtige venner. Foto: Per Kolind

Det lille hjerte banker afsted med 160 kilometer i timen. Med hurtige sammentrækninger pumper det livsvigtigt blod rundt i Manuel Delgados krop. Men organet kan slet ikke magte den store opgave, for hjertet er født med et hul på størrelse med en golfbold. Lægerne ringer med det samme til barnets far: "Hvis du vil se dit barn i live, skal du komme nu!" Den nu 30-årige Manuel Delgados start på livet var brutal. Alle odds var imod ham, og det virkede som om, det ikke var meningen, han skulle overleve. Manuels første kamp for livet blev afløst af endnu en kamp for at overleve. Overleve en mor på stoffer og en far med en ny kone. Den lille dreng voksede op i et gademiljø, hvor de færreste børn overlever. Alligevel gjorde han sit bedste for at leve op til forældrenes forventninger i et hjem, hvor der var kors på væggen, og bordbønnen var en fast del af aftensmaden. Da hans far en dag helt uden grund beskyldte ham for at være på stoffer, slog det klik. Manuel reagerede ved at gøre beskyldningen sand: - Allerede som 16-årig var jeg misbruger. Jeg eksperimenterede med marihuana, syre, kokain, speed og alkohol. Det var nyt og spændende for mig, så jeg gik hele vejen: Jeg løb væk hjemmefra og begyndte at stjæle biler og tøj og holde ulovlige fester, husker Manuel Delgado, som stammer fra Orange County tæt ved Los Angeles i USA. Fanatisk personlighed På kort tid havde den unge Manuel forandret sig drastisk. Pludselig var det stoffer og sprut, livet handlede om. - Jeg var ekstrem egoistisk;tænkte bare på hvordan jeg kunne blive "høj" og hvilken pige, jeg skulle score den aften. Det var meget langt ude. Han forklarer kovendingen med den måde, han tænker på. - Jeg er ekstrem i min livsførelse - enten gør jeg noget fuldt ud, eller også gør jeg det slet ikke. Min læge har sagt til mig, jeg har en afhængig personlighed, siger Manuel. Det vilde liv blev for meget for Manuels far og dennes nye kone, og da drengen fyldte 18 år, smed de ham ud hjemmefra. Manuel vendte sig mod de venner, han kendte fra stof-miljøet og blev hurtigt en del af kliken. Dagens timer blev nu brugt til at stjæle biler og deale kokain. Ofte fik Manuel stukket en pistol op i ansigtet, for konkurrencen mellem drengene på gaden var hård. Den 18-årige Manuel fandt ud af, at det hvide pulver var en befrielse for hverdagen. - Jeg ledte efter noget, der kunne lamme mine følelser - og det kunne stofferne. Jo flere stoffer, jeg tog, jo længere tid kunne jeg holde problemerne fra livet. Da han kort tid efter gjorde en pige gravid, troede han, at lykken var gjort. - Jeg troede, barnet ville være løsningen på mine problemer, for så kunne jeg ændre min livsstil. Men min daværende kæreste valgte at få en abort - og det gjorde mig meget deprimeret. Jeg behandlede ikke min krop med respekt, men levede derimod et forfærdeligt liv. De fanatiske kræfter i Manuel fik ham til hele tiden at veksle mellem en tilfredshed med sit misbrug og en dyb afsky. - Jeg forsøgte at få et normalt liv, og jeg gik da også på college i et år, men jeg faldt i igen efter en fest med sprut og stoffer, husker han. Igen og igen forsøgte Manuel at hive sig selv op af dyndet, men kokainen og sprutten havde et alt for kraftfuldt tag i ham. I et sidste desperat forsøg flyttede Manuel til en ny by, fik ny kæreste og nyt arbejde, men igen gik det galt. Vennerne fra den nye arbejdplads tog stoffer og før Manuel vidste af det, sad han og sniffede. Igen. Langsomt faldt hans liv fra hinanden, sådan som det så ofte før havde gjort. Som 26-årig stod Manuel Delgado tilbage uden job, kæreste, lejlighed og bil. Vendepunktet - En aften brød jeg ind i en bil for at have et sted at sove. Jeg var helt ude af den og ønskede bare at begå selvmord. Mens jeg sad i bilen og græd, fik jeg et flashback fra engang jeg var med min mor til lægen som barn. Mens vi sad i venteværelset, begyndte jeg at tegne himmelen og helvede på en kridttavle, mens jeg spurgte de andre børn i rummet: "Hvor vil du hen, når du dør?". De voksne kiggede underligt på mig, men børnene lyttede til mig. Mens jeg sad dér i bilen, parat til at slå mig selv ihjel, ønskede jeg mig tilbage til den tid. Da jeg vågnede dagen efter, var jeg fast besluttet på at starte på en frisk, husker Manuel. Øjeblikket var kommet, hvor han skulle tage beslutningen om at gå ned til sin dealer - eller søge hjælp. Manuel valgte det sidste. Og som det første ringede han til sine forældre. De havde savnet ham i de 10 år, hvor han havde flirtet med stofferne - og aldrig rigtig været sig selv. Manuels forældre sendte ham på det kristne rehabiliteringsprogram "Teen Challenge", som høster stor succes med at afvænne unge misbrugere. Hele 86 procent af de unge kvitter stofferne - det er den højeste procentsats i verden. "Teen Challenge" udvikler de unges etik og moral i overensstemmelse med biblen og lærer dem at begå sig i samfundet. De beskæftiger sig ikke med selve stofmisbruget, for det er bare et symptom, mener man i lejren. Manuel mærkede også en stor forandring i sit liv. - Jeg åbnede op og snakkede om mine problemer i stedet for at gemme dem. Jeg besejrede mine problemer med Guds hjælp, siger han. For Manuel Delgado stammer fra en kristen familie, som har opdraget ham med kristne værdier. Men mens stofferne rasede i Manuels krop, valgte han livet fra. Men flashbacket fra barndommen gav Manuel håbet tilbage - og troen på livet blev igen en del af ham. - I starten savnede jeg mit gamle liv, for jeg huskede kun de gode stunder, hvor det var fedt. Men så kom jeg i tanke om, hvor meget jeg havde frosset, hvor sulten jeg havde været og hvor bange jeg var, når jeg fik stukket en pistol op i hovedet, siger Manuel. Manuel kyssede sit gamle liv farvel med blandede følelser. - Jeg er den person, jeg er i dag, på grund af det liv, jeg levede engang. Jeg tror på, at alt har en årsag, så jeg fortryder intet. Men jeg ønsker ikke, andre unge kommer til at leve sådan et liv. Forelsket i Danmark Det var gennem kirken, Manuel Delgado kom til Danmark. I USA mødte han en dansker, som arbejdede frivilligt kristent arbejde - og som inviterede Manuel til Danmark. Et besøg, der kun var planlagt til at vare et par uger, blev forlænget på ubestemt tid. - Jeg forelskede mig i danskerne og i landet, og Gud gav mig den mission at hjælpe danskerne til at tro - en for en, siger Manuel. Han undrede sig dog over, hvorfor Danmark er det land i verden med den højeste selvmordrate blandt unge, når nu de kan få alt, de har brug for. Han fandt hurtigt ud af hvorfor. - De kan ikke håndtere deres problemer, så de bliver alt for hurtigt deprimerede. Jeg vil give dem redskaber til at klare hverdagen, erklærede Manuel, da han først kom til Danmark. Manuel Delgado arbejder i dag som frivillig i to ungdomsklubber i henholdsvis Mariager og Hadsund. - Mit liv i dag handler om at opmuntre dem, der er nede. Jeg overbeviser dem om, at de er gode mennesker, uanset hvad de gjort. Jeg tror ikke, man kan ændre folks liv ved at prædike for dem - i stedet bør man være et godt eksempel: Vise dem, der er værdier, der giver dem smil på læben hver dag. Jeg er her for dem, ikke for mig selv.