Hobro

Hjerteforening klar med gåture

Den første afvikles onsdag 6. maj

- Gå en tur for dit hjerte, lyder den klare opfordring fra den lokale afdeling af hjerteforeningen. Og foreningen hjælper meget gerne interesserede på vej. Det sker med en række gåture i Hobro, som alle afvikles en onsdag aften. Der lægges ud 6. maj med en tur på Hjertestien i Hobro Østerskov med start fra Hobro Gymnasium. 20. maj vandres der rundt om Vesterfjord, 3. juni går turen fra Sildehagen langs fjorden, 17. juni sættes der fra Skivevejskrydset kurs mod Ølsvej og Multebærvej, og sæsonen afrundes 1. juli med en tur til søen ved Fyrkat. Mødestedet er Y's Men's Clubs klubhus.